Gradient er et matematisk begreb, der i hvert punkt angiver, hvor meget og i hvilken retning en differentiabel funktion \(f\) vokser kraftigst. Gradienten, der betegnes \(\nabla f\), hvor \(\nabla\) benævnes nabla, er en vektor, der i tre dimensioner har komponenterne (\(\partial f/\partial x, \partial f/\partial y, \partial f/ \partial z\)).

Faktaboks

Etymologi

af latin gradi 'gå i skridt, gå trinvis opad'

Også kendt som

hældning

Angiver \(f\) således temperaturen, peger gradienten i den retning, hvor temperaturen stiger mest, mens længden af gradienten angiver, hvor kraftigt temperaturen stiger i denne retning.

Gradienten er vinkelret på niveaufladerne for funktionen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig