Paulikianisme er en sekt af gnostisk-dualistisk karakter, opstået i Armenien i 600-tallet under markionitisk og manikæisk indflydelse. Paulikianerne afviste Det Gamle Testamente og anerkendte i Det Nye Testamente hovedsagelig kun Paulus' breve og Lukasevangeliet. De afviste kirkens præsteskab og gudstjenesterne, herunder sakramenterne.

Faktaboks

Etymologi

Ordet paulikianisme kommer af latin paulicianus, formentlig efter apostlen Paulus, og -isme.

Paulikianerne udgjorde en militær trussel imod Det Byzantinske Rige, og store grupper blev efter et nederlag i 872 tvangsforflyttet til Thrakien. Deres forestillinger bredte sig til Syrien, Italien og Frankrig og på Balkan, hvor de i højmiddelalderen opsugedes i andre kætterske bevægelser som bogomilerne, albigenserne og katharerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig