I et fotografisk kamera med gennemsigtssøger eller i et toøjet spejlreflekskamera er søgerens placering forskudt i forhold til objektivet. Når man er tæt på motivet, ser man derfor et billede gennem søgeren, som er lidt forskudt i forhold til det billede, der dannes af objektivet. Denne parallaksefejl kan afhjælpes ved markering af korrigerende billedafgrænsninger i søgeren. Ved fjerntliggende motiver er de to billeder næsten identiske.

.

Parallakse er den tilsyneladende forskydning af et objekt, når det observeres to forskellige steder fra. Parallaksen defineres som vinklen mellem sigtelinjerne fra de to observationssteder til objektet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet parallakse kommer af græsk parallaxis 'skifte', af parallassein 'lade skifte'.

Hvis man kender afstanden mellem de to observationspunkter og måler parallaksen, kan man udregne afstanden til objektet. Dyr og menneskers afstandsbedømmelse vha. stereosyn udnytter parallakse.

Parallakse inden for astronomien

Stjernernes årlige parallakse er en konsekvens af, at Jorden bevæger sig om Solen. Ved at måle parallaksen, p, kan man udregne stjernens afstand, d, fra Solen. Det kræver imidlertid meget nøjagtige positionsmålinger at kunne bestemme de små stjerneparallakser; det lykkedes først i 1800-t. Et af hovedargumenterne mod et verdensbillede, hvori Jorden bevæger sig, var da også, at man ikke kunne iagttage parallakser. Det fik bl.a. Archimedes og Tycho Brahe til at forkaste det heliocentriske verdensbillede.

.

I astronomien defineres forskellige parallakser: Den daglige parallakse er forskellen i positionen af et himmellegeme set fra Jordens overflade og set fra Jordens centrum. Den er forsvindende lille for legemer uden for Solsystemet.

Den årlige parallakse

Den årlige parallakse er vinkelforskellen mellem en stjernes position set fra Jorden og set fra Solen. Den kan også defineres som den vinkel, hvorunder jordbanens halve storakse ses fra et punkt i Universet. Måles en stjernes årlige parallakse, p, i buesekunder (″), er dens afstand målt i parsec 1/p; 1 parsec = 3,26 lysår.

Bestemmelse af den årlige parallakse

Som følge af Jordens bevægelse omkring Solen vil alle stjerner, der er tilstrækkelig tæt på, ses at bevæge sig i små ellipser i løbet af et år. En bestemmelse af den årlige parallakse foretages ved at udføre et antal observationer af stjernens position på forskellige årstider. Fratrækkes stjernens egenbevægelse, får man parallaksen og dermed afstanden til stjernen.

Stjerneparallakser

For den nærmeste stjerne, Proxima Centauri, er parallaksen 0,79″ svarende til en afstand på 1,2 parsec. Da de fleste stjerner er betydelig længere væk, bliver parallaksen meget lille og dermed svær at bestemme. Thomas Henderson i 1831-1833 og F.W. Bessel i 1838 var de første til at måle stjerneparallakser. Først med satellitten Hipparcos er det lykkedes at bestemme parallaksen for et stort antal stjerner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig