ode

Ode, i nyere litteratur et højstemt digt, gerne henvendt til en rangsperson, en festlig begivenhed, et begreb eller et fænomen. Med renæssancen blev forbillederne især de antikke digtere Pindar og Horats.

Faktaboks

Etymologi
Ode er græsk 'sang, ode', svarer til latin carmen, plur. carmina.

I antikken var en pindarisk ode en korlyrisk komposition i kompliceret metrum, nyt for hvert digt; Horats' digte var strofiske i versemål, afledt af tidlig græsk individuel lyrik.

I 1600- og 1700-tallet opfattedes en pindarisk ode som mere følelsesfuld, hvorimod en horatisk ode var mere reflekterende. Et opsving kom i 1700-tallet bl.a. med Friedrich Gottlieb Klopstock og den største danske odedigter, Johannes Ewald, og derpå i romantikken med digtere som Friedrich Hölderlin, Percy Bysshe Shelley og Alphonse de Lamartine; fra dansk side kan nævnes Carsten Hauch og Holger Drachmann.

I 1900-tallet har moderne poetik og løsnelsen fra metriske systemer gjort oden til en perifer genre, helst forsynet med humoristisk fortegn som Henrik Nordbrandts Ode til blæksprutten (1975).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig