nordøstkaukasiske sprog

De nordøstkaukasiske sprogs udbredelse, her markeret med blåt (nakh-sprogene) og grønt (dagestanske sprog) blandt de øvrige kaukasiske sprogfamilier. Flertallet af nordøstkaukasiske sprog tales lige så langt sydpå som de sydkaukasiske (kartvelske) sprog. Betegnelsen nordøstkaukasisk sigter således ikke i så høj grad til længde- og breddegrader som til sprogenes placering i forhold til bjergkæden Store Kaukasus, der strækker sig fra områderne syd for Krasnodar i nordvest til et stykke fra Baku mod sydøst.

.
Licens: Begrænset anvendelse

De nordøstkaukasiske sprog er en af de tre sprogfamilier (eller sprogætter) i Kaukasus, der er begrænset til dette område; de to andre familier er de nordvestkaukasiske og de kartvelske sprog.

Faktaboks

Også kendt som

nakh(o)-dagestanske sprog

De ca. 30 nordøstkaukasiske sprog består af to hovedgrene, den lille gruppe nakh-sprog og de mange dagestanske sprog. Med et par undtagelser tales sprogene i tre republikker i Den Russiske Føderation, nemlig Ingusjetien, Tjetjenien og Dagestan, samt i den nordligste bjergrige del af Aserbajdsjan.

Inddelingen af de nordøstkaukasiske sprog

Nakh-grenen er den vestligste gren og består af tre nærtbeslægtede sprog:

  • Tjetjensk (ca. 1 million talere) i Tjetjenien.
  • Ingusjisk (ca. 230.000 talere) i Ingusjetien.
  • Tsova-tush eller bats tales (ca. 3500 talere i år 2000) i byen Zemo-Alvani i det nordøstlige Georgien.

Dagestansk er mere vidtforgrenet og tales primært i Dagestan vest for Det Kaspiske Hav samt i tilgrænsende dele af Aserbajdsjan.

  • Avaro-andi-dido-sprogene omfatter det største dagestanske sprog avarisk (ca. 800.000 talere), der anvendes som kommunikationssprog mellem folkegrupperne i Dagestan. Hertil kommer to grupper af sprog med færre talere: andi-sprogene (andi, botlikh, godoberi, karata, akhvakh, bagulal, tindi og tjamalal med ca. 35.000 talere til samme) og dido-sprogene (dido, også kaldet tsez, khvarsji, hinukh, bezhta, også kaldet kaputji og hunzib, med ca. 10.000 talere til sammen).
  • Lak-dargwa-sprogene omfatter to primære grene, heraf darginsk (også kaldet khjurkili eller dargwa), med ca. 370.000 talere, og lak, der tales af ca. 120.000.
  • De lezgiske sprog omfatter lezgisk eller kuri (ca. 450.000 talere), tabasaran (ca. 100.000 talere), samt en række mindre sprog med til sammen ca. 70.000 talere. Af disse kan nævnes agul, budukh, kryts, rutul, tsakhur, udisk, artjinsk og khinalug, der tales af i alt ca. 70.000.

Fællestræk, forskning og forhistorie

Strukturelt udviser de nordøstkaukasiske sprog typiske sproglige kaukasiske områdetræk, herunder ergativitet og et rigt konsonantsystem.

Det nordøstkaukasiske sprogområde har igennem årtusinder været påvirket af kontakter og migrationer fra både nord og syd, hvilket tydeligt ses afspejlet i ordforrådet i de enkelte sprog og sproggrene.

Genetiske, arkæologiske og sproglige studier tyder på, at de nordøstkaukasiske sprog har været talt i dets nuværende område siden bondestenalderen. Sprogenes nærhed til hinanden gør det imidlertid svært at skelne mellem egentlige arveord og tidlige låneord og andre kontaktfænomener. Af samme årsager det ikke været muligt endnu at påvise slægtskab mellem de nordøstkaukasiske og de nordvestkaukasiske sprog, selvom en del sprogforskere anser dem for at være fjernt beslægtede.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Kaukasiske sprog

Rasmus Bjørn
Ph.d.-studerende, Max-Planck-Institut für Geoanthropologie