De nordvestkaukasiske sprogs udbredelse ses her markeret med gule og brune farver. Vesttjerkessisk omfatter abazinsk og adygisk (adygejisk), mens østtjerkessisk er fællesbetegnelsen for kabardinsk og det egentlige tjerkessisk. Kun nulevende sprog fremgår af kortet, der således ikke medtager det uddøde ubykhisk i Tyrkiet.

.

De nordvestkaukasiske sprog udgør en sprogfamilie (eller sprogæt), der i nutiden omfatter fire sprog, som tales i bjergområder i det nordvestlige Kaukasus mellem Georgien og Rusland ud til Sorthavskysten og længere inde i landet. De to tjerkessiske sprog, kabardinsk og adygisk (adygejisk), henregnes til én gren, mens den anden omfatter abkhasisk og abazinsk. En midterposition mellem de to grene indtages af et femte sprog, ubykhisk, der uddøde i 1992 med sin sidste taler.

De nordvestkaukasiske sprog kendetegnes lydmæssigt af rige konsonantsystemer og simple vokalsystemer. Morfemstrukturen er forholdsvis simpel.

Den amerikanske arkæolog David Anthony har forbundet den nordvestkaukasiske sprogfamilie med Majkop-kulturen. Flere sprogforskere anser nordvestkaukasisk som fjernt beslægtede med de nordøstkaukasiske sprog, men generelt anses dette endnu ikke for påvist.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig