Kaukasiske sprog forekommer i stort antal og tilhører forskellige sprogætter, sammentrængt i det bjergrige område mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav.

.

Kaukasiske sprog er en samlebetegnelse for op imod 40 sprog, som tales i Kaukasusområdet og ikke kan henføres til nogen af de større sprogfamilier eller sprogætter som tyrkisk eller indoeuropæisk. Kaukasiske sprog tales af i alt ca. 9 millioner, hvoraf knap halvdelen taler georgisk.

Det er uafklaret, hvor mange sprogætter der er repræsenteret inden for de kaukasiske sprog. De har delvis fælles karakteristika i forhold til de omgivende tyrkiske og indoeuropæiske sprog, men disse typologiske træk kan være udbredt inden for de kaukasiske sprog ved sproglig kontakt i ældre tid og kan ikke tages som bevis på et oprindeligt slægtskab mellem dem. Det gælder fx forekomsten af ejektiver, dvs. klusiler dannet med lukket strube og overtryk i mundhulen, samt af træk som tyvetalssystem, brug af partikler til angivelse af direkte tale og fravær af underordnende konjunktioner.

Det er heller ikke lykkedes med sikkerhed at påvise slægtskab mellem nogen af disse egentlige kaukasiske sprog og sprogætter uden for Kaukasusområdet. De forsøg, der har været gjort på at påvise en forbindelse med bl.a. baskisk, må derfor indtil videre betragtes som hypotetiske.

De kaukasiske sprog opdeles geografisk i tre sprogfamilier. Den mest homogene er de kartvelske eller sydkaukasiske sprog, der indbyrdes er nært beslægtede. Hertil hører georgisk samt de mindre sprog laz, mingrelsk og svan. Mingrelsk og laz kaldes tilsammen zan eller kolchidiske sprog.

De kaukasiske sprogfamilier

De egentlige kaukasiske sprog kan inddeles geografisk efter sproggrupper og sprog. Hvor nyere optællinger savnes, er antallet af personer, der taler sproget, skønsmæssigt angivet.
  • Kartvelske sprog
    • Georgisk eller grusisk er det største kaukasiske sprog og tales af over 4 millioner, hovedsagelig i Georgien, hvor det er statssprog, men også i Rusland, Aserbajdsjan, Tyrkiet og Iran samt af mindre immigrantsamfund i Israel, USA og Frankrig.
    • Mingrelsk tales af ca. 500.000 i det vestlige Georgien.
    • Laz eller tjan tales af ca. 35.000 i det nordøstlige Tyrkiet og den georgiske republik Adsjarien.
    • Svan tales af ca. 15.000 i den georgiske region Svanetien.
  • Nordvestkaukasiske sprog
    • Østtjerkessisk, også kaldet kabardinsk eller beslenei, tales af over 1 millioner i Tyrkiet samt de russiske republikker Kabardino-Balkarien og Karatjatjevo-Tjerkessien.
    • Vesttjerkessisk eller adygisk tales af over 500.000, heraf ca. 125.000 i og omkring den russiske republik Adygej, sproget tales desuden i Tyrkiet, Jordan, Syrien og Irak samt af immigranter i USA, Vesteuropa, Israel, Egypten og Australien.
    • Abkhasisk tales af knap 105.000 i den georgiske republik Abkhasien og Tyrkiet.
    • Abazinsk eller tapanta tales af knap 35.000 i den russiske republik Karatjajevo-Tjerkessien og Tyrkiet.
    • Ubykhisk taltes i slutningen af 1800-tallet af ca. 50.000 i egnene øst for Sortehavet, derefter via immigration i Tyrkiet. Sproget gik af brug i anden halvdel af 1900-tallet.
  • Nordøstkaukasiske sprog
    • Nakhsprog:
    • Tjetjensk er et af de største kaukasiske sprog. Det tales af ca. 1 million i Tjetjenien og af flygtninge i naborepublikkerne.
    • Ingusjisk tales i den russiske republik Ingusjetien af ca. 230.000.
    • Tsova-tush eller bats tales af ca. 3500 (2000) i byen Zemo-Alvani i det nordøstlige Georgien.
    • Dagestanske sprog:
    • De dagestanske sprog, der tales i den russiske republik Dagestan og tilgrænsende aserbajdsjanske områder, opdeles i tre undergrupper:
      • Avaro-andi-dido-sprogene omfatter avarisk, der som det eneste større sprog i gruppen tales af knap 600.000 og anvendes som kommunikationssprog mellem folkegrupperne i Dagestan, andi-sprogene andi, botlikh, godoberi, karata, akhvakh, bagulal, tindi og tjamalal, der tales af i alt ca. 35.000, samt dido-sprogene dido (tsez), khvarsji, hinukh, bezhta (kaputji) og hunzib, der tales af i alt ca. 10.000.
      • Lak-dargwa-sprogene omfatter darginsk, også kaldet khjurkili eller dargwa, der tales af ca. 370.000, og lak, der tales af ca. 120.000.
      • De lezgiske sprog omfatter lezgisk eller kuri, der tales af ca. 450.000, tabasaran, der tales af knap 100.000, samt agul, budukh, kryts, rutul, tsakhur, udisk, artjinsk og khinalug, der tales af i alt ca. 70.000.

De nordvestkaukasiske og sydkaukasiske sprog

De nordvestkaukasiske sprog er også en forholdsvis velunderbygget sprogfamilie, måske en sprogæt. Den omfatter østtjerkessisk eller kabardinsk, vesttjerkessisk eller adygisk, abkhasisk, tapanta eller abazinsk og ubykhisk, der uddøde i 1900-tallet. Typologisk adskiller de nordvestkaukasiske sprog sig stærkt fra sydkaukasisk. Deres lydsystemer er karakteriseret ved at have meget få vokaler, men til gengæld nogle af verdens mest righoldige konsonantsystemer, fx en række forskellige t-fonemer med hver sin læbe- og tungestilling. Substantiverne har modsat sydkaukasisk et meget begrænset kasussystem, mens verbernes bøjning har en udpræget polysyntetisk karakter med mange bøjningsformer.

Nordøstkaukasiske sprog

Den centraløstlige sprogfamilie benævnes også nordøstkaukasisk. Den anses af nogle forskere for at være en separat sprogæt og opdeles i to undergrupper: nakhsprog, der omfatter tjetjensk, ingusjisk og tsova-tush, og dagestansprog, bl.a. avarisk, lak og lezgisk. Slægtskabsforholdet mellem nakhsprog og dagestansprog er imidlertid ikke afklaret. Det er muligt, at alle disse nordøstkaukasiske sprog i virkeligheden langt ude sammen med de nordvestkaukasiske sprog tilhører en samlet nordkaukasisk sprogæt. De nordøstkaukasiske sprog har righoldige vokalsystemer. Grammatisk er de bl.a. karakteriseret dels ved at være ergativsprog ligesom de kartvelske sprog, dels ved ligesom de nordvestkaukasiske sprog at klassificere substantiver efter, om de betegner personer eller ting, hvilket svarer til andre sprogs genusforskel. Desuden har de gennemgående mere komplekse kasussystemer end de nordvestkaukasiske sprog.

Skriftsystemer

Georgisk har fra gammel tid et skriftsprog med et eget alfabet. I senere tid er også flere andre kaukasiske sprog blevet skriftsprog, bl.a. abkhasisk, tjerkessisk, tjetjensk, avarisk og lezgisk. Siden 1930'erne anvendes til de fleste kaukasiske skriftsprog en modificeret form af det kyrilliske alfabet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig