motorik

Motorik. Bagest på hver hjernehalvdels pandelap ligger den primære, motoriske hjernebark, og lige bag denne (forrest på isselappen) den sensoriske. I furen mellem de to hjernehalvdele ligger de nedre kropsdeles hjernebarkregioner; på hjernens yderside ligger regioner associeret til ansigt, mund, svælg og strube længst nede mod tindingen. De enkelte regioners størrelse kan anskueliggøres med den såkaldte sensoriske/motoriske mand, hvis kropsproportioner angiver, hvor stor en andel af hjernebarken der er knyttet til de enkelte organer og strukturer. En stor del af hjernens motoriske hjernebark er knyttet til hænderne og til talefrembringende strukturer.

Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller.

Licens: Begrænset anvendelse

Motorik, bevægelser, bevægelsesmønstre, hvor en organismes bevægelser igangsættes og styres af nerveimpulser. Et barn fødes med en række parate motoriske og perceptuelle programmer, så det er i stand til at rette sin opmærksomhed mod sine omsorgsgivere. Udbygning heraf og tilegnelse af nye bevægelsesmønstre begynder som en omfattende læring af færdigheder helt fra den spæde alder og gennem opvæksten og formodentlig livet igennem.

Faktaboks

Etymologi: Ordet motorik er dannet af motor og -ik.

Der kan skelnes mellem grovmotorik og finmotorik. Man kan ikke tale om, at udvikling af grovmotorikken er en forudsætning for udvikling af finmotorikken. Det ene system har som hovedopgave forflytning i rummet, det andet bearbejdning af genstande; de udvikler sig parallelt.

Den motoriske cortex findes foran centralfuren, der går på tværs hen over de to hemisfærer. På den anden side af centralfuren findes den sensoriske cortex. De to områder er i nogen grad spejlbilleder af hinanden. I den motoriske cortex er kroppens dele repræsenteret, så størrelsen af et hjerneområde modsvarer funktionens differentiering og vigtighed.

Menneskets motoriske cortex har en særlig stor nuancerigdom og følsomhed for tunge, hånd og tommel. (Se også hjerne).

Bevidsthed, handling og motorik

Den amerikanske behaviorisme (John B. Watson) betragtede mennesket som et bundt af reflekser, der blev opbygget som stimulus-respons, S-R-kæder. Bevidstheden var et ledsagefænomen (epifænomen), der afspejlede adfærden, men ingen selvstændig betydning havde. Det virksomme var refleksdannelsen via nerver, muskler og kirtler. Mennesket var således uden intentioner og en fri vilje. Talesproget betragtedes som et kompliceret system af motoriske og perceptuelle aktiviteter. Behaviorismen eller adfærdspsykologien er i dag forladt i dens ortodokse udformning.

I moderne psykologiske teorier betragtes motorik og perception som en del af grundlaget for målrettet og planmæssig handling, hvori indgår både bevidsthed, intentioner og en fri vilje. Handlinger udføres på grundlag af forhåndsforestillinger om afvikling af motoriske programmer og mål som feedforward-processer (se feedback).

Bevægelsesmønstre er ofte meget komplicerede aktiviteter som fx kroppens aktivitet i dans, eller fingres, hænders og kroppens præcise arbejde hos hjernekirurger. Nogle mennesker bevæger sig yndefuldt, fordi deres motoriske aktivitet er båret af musikalitet.

Motorisk udvikling er betinget af udfordringer og aktivitet gennem opvæksten. Børn, der vokser op med få udfordringer til aktiv brug af krop og sanser og i stedet bruger megen tid på fx tv, omtales ofte som ubrugte børn. Sammen med en dårlig motorik udvikler disse børn dårlig koncentrationsevne, de har sværere end andre ved rollelege, der forudsætter fantasi og følelsesudtryk. Det kan give en livslang ulyst til kropslig aktivitet, som kan få negativ indvirkning på sundhed og livskvalitet.

Intelligens, hukommelse og motorik

Den amerikanske psykolog Howard Gardner regner kropslig-kinæstetisk intelligens som en af i alt otte intelligenser. De grundlæggende færdigheder i denne intelligensform er differentieret brug af kroppen og arbejde med genstande. Denne intelligens kan endog have sit eget nedskrevne symbolsystem som fx koreografiens notationssystem i ballet.

Har vi først lært at gå, svømme, cykle eller køre bil, husker vi det livet igennem. Ingen kan i ord forklare, hvordan man svømmer rygcrawl, men kroppen husker det, hvis man igen kommer i svømmebassinet. Motoriske programmer, bevægelsesmønstre og færdigheder er en tavs (ordløs) viden, vi har ved siden af den viden, vi kan sætte ord og andre symboler på.

Se også kropssprog, muskel, reflekser og psykomotorik. Vedr. motoriske forstyrrelser, se neurologi, bevægelsesforstyrrelser og lammelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.