manihikiansk

I grammatisk henseende minder manihikiansk meget om de andre sprog på Cookøerne, såsom tongarevansk og rarotongansk. Til gengæld minder det ikke udpræget om pukapukansk, som tilhører den samoiske undergruppe af de polynesiske sprog. Manihikiansk er ligeledes tæt beslægtet med tahitiansk og med de andre sprog i Fransk Polynesien.

Ordstillingen på manihikiansk er verbum – subjekt – objekt.

I fonologisk henseende minder manihikiansk meget om maori; de to sprog har præcis de samme fonemer. Både manihikiansk og maori har har således 10 konsonantfonemer: p, m, f, v, t, n, r, k, ŋ, og fem vokalfonemer: a, e, i, o, u. Fonemet [ŋ], der udtales som ng i dansk synge, skrives i retskrivningen som ng.

Vokalerne findes i både korte og lange udgaver. De lange udgaver skrives med makron (en lige linje) over vokalen: ā, ē, ī, ō, ū. Hverken manihikiansk eller maori har den glottale lukkelyd [ʔ], som ellers er overordentlig almindelig på de fleste andre polynesiske sprog, som eksempelvis rarotongansk, tahitiansk, hawaiiansk, samoansk, tongansk og mange andre. De lydlige ligheder mellem manihikiansk og maori er sandsynligvis én af de vigtigste grunde til, at mange beboere på Manihiki og Rakahanga mener, at New Zealand i sin tid må være blevet koloniseret af folk, som kom fra deres øer.

Trykket på manihikiansk ligger som oftest på næstsidste mora.

• polynesiske sprog