fonem

Fonem, (af fr. phonème, af gr. phonema 'lyd, tale'), sproglyd med distinktiv, dvs. betydningsadskillende funktion. Alle sprog har et begrænset, i praksis tocifret antal fonemer, der findes vha. minimale ordpar eller ordserier, dvs. ord, der kun i én lydsammenhæng er forskellige. Dette sker ved brug af den såkaldte kommutationsprøve, hvor en sproglyd ombyttes med en anden. Forandrer denne ombytning ordets betydning, er der tale om forskellige fonemer. Fx viser ordene skylde, skylle, skulle, at /y, ø, u/ er forskellige fonemer i dansk. Fonemskrift angives i skråklammer, mens den mere detaljerede lydskrift står i skarpe parenteser.

Alfabetskrift bygger på fonemprincippet, hvor hvert bogstav svarer til et af sprogets fonemer, og hvor der kun noteres lydforskelle, der er betydningsadskillende. I fx dansk er der dog mange afvigelser fra dette princip: Ordene vejr, vær, værd, hver udtales alle [vɛʌ̯ʔ], mens lyst står for tre ord med forskellig udtale alt efter ordets betydning: 'ikke mørkt', 'kastet lys på' eller 'glæde'. Nogle sprog har bedre overensstemmelse mellem bogstav og fonem end dansk, fx tysk og spansk. Se også fonetik, fonologi og distinktive træk.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig