Tahitiansk er et polynesisk sprog, som tales på Selskabsøerne i Fransk Polynesien, inklusive hovedøen Tahiti, af ca. 70.000 mennesker.

Tahitiansk tilhører den østpolynesiske undergruppe og således tæt beslægtet med de andre polynesiske sprog, som tales i Fransk Polynesien: pa'umotu, tupua'i, rapa iti, mangarevansk, sydmarquesansk og nordmarquesansk.

Tahitiansk har ni konsonantfonemer: p, m, f, v, t, n, r, ʔ, h og fem vokalfonemer: a, e, i, o, u. Vokalerne findes i både korte og lange udgaver. Lange vokaler angives med makron (en lige linje) over vokalen: ā, ē, ī, ō, ū. Den glottale lukkelyd [ʔ] angives i retskrivningen med en apostrof: ’.

Ordstillingen er verbum – subjekt – objekt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig