Mora, (latin 'forhaling, udsættelse'), i sprogvidenskaben den mindste rytmiske enhed; del af en stavelse. Såkaldt lange stavelser, dvs. stavelser med lang vokal eller vokal fulgt af konsonant, kan analyseres som to morae og i nogle sprog betones hver for sig, jf. brug af cirkumfleksaccent i oldgræsk ên 'jeg var', hvor accenten ligger på første del (mora) af den lange vokal, over for akut én 'hvis', hvor accenten ligger på anden del (mora) af den lange vokal.