Ung lækat i brændestabel.
Lækatten (Mustela erminea) kaldes også for væsel eller hermelin. Det sidste navn bruges oftest om lækatten i dens hvide vinterdragt. Lækatten har både sommer og vinter en sort halespids, hvorved den kan kendes fra den noget mindre brud.
Lækat i vinterdragt.
Lækat (Mustela erminea) i vinterdragt i Dyrehaven ved København. Bemærk den sorte halespids.
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Husmår (Martes foina). For mange mennesker er det tætte samliv med det lille rovdyr en stor oplevelse. For andre giver det anledning til problemer, især når ungerne galoperer hen over loftet natten igennem. Hvis husmåren bliver et problem, kan man søge råd og vejledning hos Naturstyrelsen.

.
Odder med fisk.
Odderen (Lutra lutra) er tilpasset et liv i vandet og svømmer og dykker fremragende. Den europæiske odder kan blive op til 90 cm lang uden halen, og den har svømmehud mellem tæerne.

Mårfamilien er en familie inden for rovdyrordenen (Carnivora) med 67 arter i fem underfamilier: ægte mårer ( Mustelinae ), honninggrævling ( Mellivorinae ), amerikansk grævling ( Taxidiinae ), grævlinger ( Melinae ) og oddere ( Lutrinae ). Mårfamilien er repræsenteret på alle kontinenter undtagen Australien og Antarktis. De mangler desuden på de fleste oceaniske øer og på Madagaskar. I Danmark findes husmår ( Martes foina ), skovmår ( Martes martes ), ilder ( Mustela putorius ), lækat ( Mustela erminea ), brud ( Mustela nivalis ) og mink ( Neovison vison ), der dog stammer fra Nordamerika. Disse hører alle til de ægte mårer, og desuden findes grævling ( Meles meles ) og odder ( Lutra lutra ). Se også væsler .

Faktaboks

Også kendt som

Mustelidae

Bygningstræk

Mårfamiliens medlemmer er små til mellemstore med aflang krop, korte ben og fem tæer på for- og bagfod. De varierer i størrelse fra 12 cm og 40 g (brud) til 130 cm og 45 kg (havodder, Enhydra lutris). Hanner er normalt lidt større end hunner. Pelsen er ensfarvet, plettet eller stribet. Enkelte arter skifter til hvid pels om vinteren i den nordlige del af deres udbredelsesområde, bl.a. brud og lækat.

De fleste arter har veludviklede analkirtler, som bl.a. bruges til duftmarkering af territoriet.

Mårfamiliens levevis

Mårfamiliens medlemmer findes i alle former for biotoper fra tæt skov til ørkenlignende områder, og oddere findes både i saltvand (havodder) og i ferskvand (de øvrige odderarter). En del arter er trælevende, heriblandt skovmåren, mens fx den afrikanske zoril (Ictonyx striatus) fortrinsvis lever på jorden og graver gange under jorden. Alle arter svømmer godt, og de fleste klatrer glimrende. De hviler i hule træer, klippespalter eller i underjordiske huler, som de selv graver.

Hanner og hunner lever hos de fleste arter af mårfamilien hver for sig og kommer kun sammen for at parre sig. Der er dog undtagelser. Havoddere lever i flok hele året, og grævlinger lever i familiegrupper.

Forplantning

I parringstiden øges duftmarkeringen hos både hanner og hunner for at tiltrække det modsatte køn. Hunnerne lokker desuden ofte hannerne med lyde. Før parringen ser man ofte hannen trække rundt med hunnen i nakkeskindet, og selve parringen er meget langvarig — hos nogle arter op til et par timer. Til hjælp under parringen har hannerne en særlig penisknogle (baculum). Den langvarige parring er med til at sikre befrugtning af ægget, idet hunnerne først får ægløsning, når vagina irriteres tilstrækkelig meget (induceret ægløsning). En del arter har forlænget drægtighed. Ægget implanteres ikke umiddelbart i livmoderen, men stopper udviklingen på et meget tidligt tidspunkt og implanteres først, når særlige forhold, fx dagslængden, er optimale. Den egentlige drægtighed er på 30-65 dage, men pga. den forsinkede implantation får nogle arter en drægtighedstid på op til et år. De fleste arter får et enkelt kuld om året med alt fra én til tolv unger pr. kuld, dog er der i gennemsnit to til fire unger pr. kuld. Ungerne fødes på et meget tidligt stadium og er hos de fleste arter blinde ved fødslen. Kun havodderen føder unger med åbne øjne. Ungerne bliver hos moderen i op til et år og bliver kønsmodne i en alder af et til to år.

Mange arter af mårfamilien jages pga. pelsen eller som skadedyr, og nogle arter, fx sortfodet ilder (Mustela nigripes) og zobel (Martes zibellina), har været tæt på udryddelse. Især de mindre arter har stor betydning for reguleringen af gnaverbestandene, og mange steder har man tæmmet mårdyr (fritte og tayra (Eira barbara)) for at bruge dem i bekæmpelsen af bl.a. rotter og kaniner.

De ægte mårer

De ægte mårer udgør med 33 arter den artsrigeste gruppe i mårfamilien. Sammen med odderne er de nogle af de mest aktive dyr inden for rovdyrordenen. De er specialiseret i fangst af varmblodede hvirveldyr som gnavere og fugle. Enkelte arter, fx ilder, tager dog også vekselvarme dyr som fisk, frøer og krybdyr. De fleste ægte mårer er adrætte jægere, der kan forfølge deres bytte ned i underjordiske gangsystemer. Byttet fanges med tænderne og dræbes med et bid i nakken.

Mårer, især husmår og lækat på vore breddegrader og grisoner (Galictis vittata og G. cuja) i Syd- og Mellemamerika, har ry for at være blodtørstige dræbere. Det er dog kraftigt overdrevet. Man kender ganske vist eksempler på, at en husmår har raseret en hel hønsegård på en nat, men det hører til sjældenhederne og skyldes kombinationen af mårenes stærke jagtinstinkt, og at hønsene ikke kan undslippe hønsegården. Nogle mårer kan tage bytte meget større end dem selv, og den største art inden for de ægte mårer, jærven (Gulo gulo), kan tage rensdyr.

Husmåren har en kropslængde på 42-48 cm, halen er 23-26 cm, og vægten 1,3-2,3 kg. Den er mørkebrun med en hvid halsplet, der deles i to og løber ud på det øverste af forbenene. Underulden er hvidgrå. Den er udbredt i Europa, nordligst i Danmark, hvor den er ret almindelig, og østover til Mongoliet. Den er hovedsagelig nataktiv, og føden består især af små gnavere og fugle. Reden findes bl.a. i hule træer, gamle fuglereder, gren- og stenbunker og i bygninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig