Jærv (Gulo gulo).

.

En jærv er et af de største medlemmer af mårfamilien (Mustelidae). Den er grævlingelignende af udseende, 65 til 85 cm lang og vejer mellem 10 og 35 kg. Den har en kompakt krop, et stort hoved med små afrundede ører, en kort hale og kraftige ben. Pelsen er lang og tæt, farven er sortbrun med et bredt, lyst bånd på begge sider. Lugtesansen er god, mens synet og hørelsen er jævnt dårlige.

Faktaboks

Etymologi
fra norsk jerv, der oprindeligt betød 'den brune'.
Også kendt som

Gulo gulo; på engelsk wolverine.

Jærven findes i tundraområder i Nordskandinavien, Sibirien, Canada og USA. Nogle zoologer regner den nordamerikanske jærv for en selvstændig art (Gulo luscus), men den er sandsynligvis blot en underart.

Jærven færdes fortrinsvis på jorden, men den klatrer godt og er en fremragende svømmer. Den er for det meste nataktiv. Den lever af ådsler, æg, lemminger og bær. Om vinteren, hvor sneen hindrer hurtig flugt for de klovbærende dyr, kan den desuden tage større dyr som rensdyr og får. Bytterester, der ikke fortæres med det samme, dækkes til med jord eller sne eller bringes i sikkerhed i et træ.

Hanner og hunner lever hver for sig og finder kun sammen i brunsttiden. Hvert individ har et fødesøgningsområde på op til 1000 km2, og en del af dette forsvares over for artsfæller af samme køn som et territorium. Parring foregår om foråret og tidligt på sommeren, men det befrugtede æg implanteres først i livmoderen tidligt i den efterfølgende vinter (forlænget drægtighed), og ungerne fødes et par måneder senere.

Jærven er et yndet jagtobjekt i det meste af udbredelsesområdet, dog kun i ringe grad pga. pelsen. Den jages først og fremmest som skadedyr. I Skandinavien er den blevet jaget intensivt for at beskytte samernes rensdyr, og den samlede skandinaviske bestand var i 1995 på ca. 350 dyr; den var i 2005 steget til ca. 580 dyr.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig