Væsler
Ilderen (Mustela putorius) er almindelig i det meste af Danmark, men mangler på Bornholm og ses kun sporadisk på Lolland og Falster. Bestanden af ildere på Sjælland og Fyn stammer formentlig fra dyr, som er undsluppet fra pelsfarme i 1930'erne.
Væsler
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Væsler er en slægt af forholdsvis små, langstrakte og kortbenede rovdyr i mårfamilien (Mustelidae). Der kendes 16 arter, som er udbredt fra Nordamerika og det nordlige Sydamerika i vest over Europa og Nordafrika til Sydøstasien, Japan og det nordøstlige Sibirien i øst. I Danmark findes lækat (Mustela erminea), brud (M. nivalis) og ilder (M. putorius). Tidligere blev den amerikanske mink også regnet til væslerne, men hører i dag til i sin egen slægt, Neovison; den optræder også forvildet i Danmark.

Faktaboks

Etymologi
Ordet væsel kommer af oldnordisk visla, oldhøjtysk wisala, muligvis afledning af indoeuropæisk *weis- 'væde, urenhed'.
Også kendt som

Mustela

Udseende

De varierer i størrelse fra den 12 cm lange og 40 g tunge brud til den 46 cm lange og 1,7 kg tunge ilder. Halen er ca. halvt så lang som kroppen eller mindre, og ørerne er korte og afrundede. Pelsen er tæt og varierer i farve fra hvid (lækat i vinterdragt) over gyldenbrun til sortbrun (ilder).

Levested og levevis

Væsler
Sortfodet ilder (Mustela nigripes) var engang vidt udbredt i det centrale Nordamerika, men kendes i dag kun fra det nordøstlige Montana, det vestlige South Dakota og det sydøstlige Wyoming. Den lever på prærier i forladte præriehunde-kolonier. IUCN vurderer den som truet (EN).
Væsler
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Væslerne findes i alle landskabstyper fra tæt skov til åbne steppeområder. De fleste arter holder til i nærheden af vand, og de er dygtige svømmere. De hviler i huller i jorden, i klippesprækker eller i hule træstammer og jager fortrinsvis om natten. Føden består hovedsagelig af gnavere, som væslerne kan fange i de underjordiske gange, men de tager også fugleunger og æg, og nogle arter tager desuden frøer, muslinger, krebsdyr og insekter. De lever enkeltvis, og hanner og hunner kommer kun sammen i brunsttiden. Adskillige af de nordlige arter har forlænget drægtighed på op til 10 måneder, men reelt er drægtigheden kun på 25-32 dage. Hunnerne føder 2-18 unger pr. kuld med et gennemsnit på 5-8. Ungerne er blinde ved fødslen og åbner først øjnene i en alder af 25-30 dage.

Trusler og udnyttelse

Flere arter jages for pelsens skyld, fx europæisk mink eller flodilder (M. lutreola), ilder og steppeilder (M. eversmanni), og nogle regnes for skadedyr, fordi de forgriber sig på høns og andet fjerkræ. Enkelte arter er stærkt truet i naturen, bl.a. den nordamerikanske sortfodede ilder (M. nigripes).

Hermelinsskind af lækat i vinterdragt (hvid med sort halespids) har været et værdighedssymbol for fyrster og konger, bl.a. som hermelinskåber. I dag sælges kun ganske få hermelinsskind, der anvendes som for i frakker og jakker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig