laurbær

Laurbær. Tørrede laurbærblade anvendes som krydderi.

.

Laurbær, Laurus, planteslægt i laurbærfamilien med to-fire arter, heriblandt Laurus azorica fra Azorerne og De Kanariske Øer og laurbærtræet (L. nobilis), hvis oprindelige voksested formodes at være Lilleasien og Balkan; det er nu spredt til hele Middelhavsområdet.

Faktaboks

etymologi:
Ordet laurbær: 1. led vist af nederl. lauwer, af lat. laurus 'laurbærtræ'.

Laurbærtræet er et lille stedsegrønt træ, sjældent over 8 m, med mørk, glat bark og helrandede blade med bølget rand, der ved knusning afgiver en karakteristisk aromatisk duft. De små, gullige blomster er firetallige og enkønnede, hvilket er usædvanligt i familien. Frugten er et sort bær. Laurbærtræet dyrkes som have- og parktræ i Mellem- og Sydeuropa samt som stueplante. Se også krydderurter og krydderier.

Symbolik

En laurbærkrans er en hovedprydelse af sammenflettede laurbærkviste. I antikkens Grækenland var laurbærtræet Apollons hellige træ, særlig tydeliggjort i Delfi, og laurbærkranse brugtes som hædersbevisning til sejrherren i konkurrencer inden for fx sport, sang og digtning. Myten om Apollons forgæves kur til nymfen Dafne og hendes forvandling til et laurbærtræ er givetvis en mytisk efterrationalisering.

I det antikke Rom blev laurbærkranse anvendt fra 1. årh. f.Kr. som æresbevisning for triumfatorer og siden for kejserne. I den italienske renæssance blev denne funktion genoptaget, da den første digterkroning fandt sted i Padova i 1310; dermed grundlagdes en tradition for lejlighedsvis laurbærkransning af digtere, kaldet poeta laureatus, som udbredtes over hele den vestlige verden.

I Lunds Domkirke blev Adam Oehlenschläger således laurbærkranset i 1829 som Nordens digterkonge af Esaias Tegnér, og i nutiden finder en årlig uddeling af Boghandlernes Gyldne Laurbær sted.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig