kommunikation i matematiktimerne | lex.dk

Kommunikationen mellem læreren og eleverne og mellem eleverne indbyrdes anses som noget centralt i matematikundervisningen. Læreren har en dobbelt rolle i kommunikationen:

Som formidler af indhold. Indholdet omfatter matematiske begreber og sammenhænge samt deres anvendelser, men også for eksempel faglige arbejdsformer og metoder. En tavle, ofte elektronisk, er det almindeligste hjælpemiddel.
Som leder af aktiviteterne i klassen. Læreren skal orkestrere (styre) og facilitere (understøtte) elevernes arbejde med indholdet, for eksempel i forbindelse med opgaveløsning, problemløsning og projekter.

Elevernes kommunikation med læreren og indbyrdes har betydning for deres læring. Matematisk begrebsdannelse hos eleverne knyttes sammen med muligheden for at formulere og diskutere matematisk indhold med andre, for eksempel for at afprøve og anvende sine egne ideer, eller for at forbinde nyt stof med noget velkendt.

Kommunikationskompetence er en af de otte matematiske kompetencer den såkaldte KOM-rapport Kompetencer Og Matematiklæring (2002), og kommunikation er også et centralt element i de syv andre matematiske kompetencer, som undervisningen skal understøtte eleverne i at udvikle.

Modeller for kommunikation

En stærkt forenklet model for kommunikationen i matematiktimerne er IRE-modellen, hvor I står for initiation (begyndelse), R står for respons, og E står for evaluering. IRE-modellen beskriver altså en situation, hvor læreren stiller et spørgsmål, en elev svarer, og læreren tager stilling til eller bedømmer elevens svar.

I lidt mere forfinede kommunikationsmodeller inddrages den funktion, som de enkelte udspil fra læreren har, for eksempel i form af samtalegreb. En udførlig guide til, hvilke samtalegreb læreren kan bruge for at støtte diskussion i klassen, kan for eksempel omfatte følgende:

Gentage (”Så du siger altså … – er det rigtigt forstået?”)
Repetere (”Kan du gentage, hvad han lige sagde, med dine egne ord?”)
Ræsonnere (”Er du enig eller uenig, og hvorfor?”)
Tilføje (”Er der nogen, som har noget at føje til?”)

Kommunikation som interaktion

Gruppearbejde

Af Mette Andresen.

Licens: Begrænset anvendelse

I en teoretisk ramme, som kombinerer det individuelle, psykologiske perspektiv med det fælles, sociologiske perspektiv, kan man se kommunikation som en form for interaktion, der er styret af, hvilke normer som er udviklet i klassen. Normerne udvikles i fællesskab mellem lærer og elever, hvor læreren spiller en vigtig rolle i at skabe gode betingelser for elevernes læring.

Klassens normer styrer nemlig den matematiske diskussion, for eksempel så eleverne skal give matematiske argumenter, lytte til andres forklaringer og prøve at forstå dem, bruge fejl konstruktivt, spørge læreren og hinanden, når der er noget, de ikke forstår, etc.

Kommunikation som forståelse

Begrebet ’commognition’ skyldes den ansete matematikdidaktiker Anna Sfard og er en sammentrækning af de engelske ord ’communication’ (kommunikation) og ’cognition’ (forståelse/læring). Meningen med begrebet er at kunne se kommunikation (herunder også egne tanker) og læring som to sider af samme sag. Den underliggende ide er, at læring er en proces, hvor man gradvist deltager mere og mere flydende i den matematiske diskurs, altså at man bedre og bedre kender, formulerer sig om og kan anvende den matematik, man møder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Matematikdidaktik

Mette Andresen

Førsteamanuensis i matematikdidaktik, Universitetet i Bergen