Matematikdidaktik er det fagfelt, som omhandler undervisning og læring i matematik. Matematikdidaktisk viden omfatter akademisk teori såvel som praksisbaserede erfaringer og refleksioner, og den formidles på kurser, projekter og konferencer, i litteratur og i uddannelsessystemet for eksempel på læreruddannelserne.

Matematikdidaktisk viden genereres ved brug af kvalitative og kvantitative metoder, og kombinationer af kvalitative og kvantitative metoder. Meget udbredte kvalitative metoder i matematikdidaktisk forskning er casestudier og interventionsstudier, med observationer i klasserummet, lærer- og elevinterviews, og spørgeskemaer med små grupper af respondenter. Vigtige eksempler på kvantitative undersøgelser af matematikundervisning og læring er TIMMS og PISA.

Matematikdidaktiske teorier

Teorier om matematikundervisning med udgangspunkt i skole og lærer

En del af de matematikdidaktiske teorier sigter mod at beskrive eller forklare mere overordnede didaktiske emner i en specifik matematisk sammenhæng. Det kan for eksempel være teorier om kommunikation i klasseværelset i matematiktimerne, om matematiklærerens autoritet og professionelle identitet, om den didaktiske kontrakt mellem lærer og elever når klassen har matematik, eller om specialundervisning i matematik.

Andre teorier drejer sig om matematikundervisningen, for eksempel hvordan undervisningen kan lægges til rette for at fremme matematisk begrebsdannelse og forståelse hos eleverne, eller for at fremme elevernes matematiske problemløsning, eller deres matematikkompetencer.

Teorier om matematiklæring med udgangspunkt i eleven

Det kan være teorier om motivation og mestring i matematik, eller summativ og formativ evaluering af elevernes udbytte i matematik.

Andre teorier drejer sig om det at lære matematik, for eksempel om elevernes matematiske begrebsdannelse, om virkningen af at bruge forskellige hjælpemidler, om elevers læringsstrategier i matematik eller om specielle problemer som matematikangst.

Forskningsfeltet matematikdidaktik

Det matematikdidaktiske forskningsfelt udfoldes i egne tidsskrifter, konferencer og netværk på nationalt, nordisk, europæisk og internationalt niveau.

En vigtig nordisk organisation for matematikdidaktisk forskning er NoRME (the Nordic Society for Research in Mathematics Education), som blandt andet er medarrangør af NORMA-konferencerne, der afholdes hvert 3. år.

Den europæiske organisation for matematikdidaktisk forskning er ERME (European Society for Research in Mathematics Education), som blandt andet arrangerer forskningskonferencerne CERME hvert andet år, med omkring 800 deltagere. Hjemmesiden for ERME med annonceringen af omkring 30 emnegrupper på CERME-konferencerne giver et indtryk af mangfoldigheden af matematikdidaktiske forskningsområder.

På internationalt niveau findes ICMI (International Commission on Mathematical Instruction), som organiserer ICME forskningskonferencerne hvert 4. år med omkring 2000 deltagere.

Matematikdidaktik i Danmark

Matematikdidaktisk viden genereres som resultat af forskning og udvikling baseret på teoretiske og empiriske studier. Der er tradition for at gennemføre projekter, som kombinerer forskning og udvikling, (FoU-projekter), i tilknytning til uddannelsen af matematiklærere. Undervisningsministeriet stod i årene 2008 til 2011 bag oprettelsen af Nationalt videncenter for matematikdidaktik, NAVIMAT, som organiserede og understøttede en række matematikdidaktiske FoU-projekter. I 2020 oprettedes NCUM (Nationalt center for udvikling af matematikundervisning) for en femårig periode.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig