Klorerede carbonhydrider er carbonhydrider, hvor et eller flere hydrogenatomer er erstattet med kloratomer. De fremstilles normalt ved klorering af carbonhydridet og er meget anvendte som opløsningsmidler (fx methylenklorid, kloroform, tetraklormethan og triklorethylen), som insektbekæmpelsesmidler (fx DDT og lindan) og som udgangsstoffer for fremstilling af polymerer (fx PVC og kloropren).

Faktaboks

Også kendt som

klorerede kulbrinter

Da klorerede carbonhydrider nedbrydes langsomt i naturen, og mange er giftige, søges brugen begrænset ved at erstatte dem med mindre miljøbelastende stoffer. Klorerede carbonhydrider blev tidligere benyttet til bekæmpelse af skadedyr i land- og havebrug.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig