Kloropren, (af klor og (iso)pren), 2-klor-1,3-butadien, farveløs væske med kogepunkt 59,4 °C. Kloropren fremstilles ud fra butadien og klor og anvendes som udgangsstof ved fremstilling af polymerer, der er vejrbestandige og modstandsdygtige mod olier, fx neoprengummi.