Triklorætylen, C2HCl3, er et kloreret opløsningsmiddel, som er en farveløs væske med et kogepunkt på 87 °C. Det er ubrændbart og anvendtes tidligere til ekstraktion af fedtstoffer, men anvendes i dag hovedsagelig til affedtning i jern- og metalindustrien samt som maling- og lakfjerner. Det fremstilles ved klorering af acetylen eller ætylen.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af græsk tri-, klor og ætylen.

Også kendt som

triklorethylen, TCE

Triklorætylen er sundheds- og miljøfarligt, og forbruget er stærkt faldende.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig