Klorering er en kemisk reaktion, hvori klor bliver indført i en kemisk forbindelse. Således kan alkaner kloreres under indvirkning af klor og lys (fx dannelse af klormetan fra metan), alkener og alkyner kloreres ved addition (fx dannelse af ætylenklorid fra ætylen), og aromatiske carbonhydrider kloreres ved behandling med klor og en katalysator (fx dannelse af klorbenzen fra benzen).

Et eksempel på en uorganisk klorering er fremstilling af klorkalk ved behandling af læsket kalk med klor.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig