klima- og plantebælter

Klima- og plantebælter er inddelinger af Jorden. Der findes flere systemer til inddeling af Jordens forskellige klimater i ensartede grupper. Internationalt er Köppens og Thornthwaites klimainddelinger mest udbredt, men i Danmark benyttes Martin Vahls system, som rummer flere fordele mht. enkelhed og praktisk anvendelighed.

Faktaboks

også kendt som:

Klimazoner

Oprindelig opstillede Martin Vahl en række ligninger for grænsedragningen mellem klimazonerne. I eftertiden har Vahls system dog især overlevet med sin umiddelbare forståelighed og definitioner, som kan erkendes i naturen, fx skovgrænsen eller fravær af frost. De internationalt anvendte systemer er derimod langt mere præget af formelsprog og koder og ikke umiddelbart relateret til naturoplevelse.

Vahls klima- og plantebælter

Vahls klimainddeling blev udviklet i 1904, bl.a. efter studier på øen Madeira. Her og andre steder havde Vahl studeret udbredelsen af forskellige typer af naturlig plantevækst som fx løv- eller nåleskov, savanne eller græssteppe. Vahl undersøgte, hvilke krav der skulle opfyldes, for at de pågældende plantesamfund kunne trives, og hvilke kriterier der kunne opstilles for grænsedragningen mellem de enkelte plantesamfund. Han fandt, at både temperaturen i vækstperioden og dennes længde spiller en afgørende rolle. Vahl søgte efter sammenfald mellem den naturlige plantevæksts grænser og temperaturgrænser og kom frem til, at gennemsnitstemperaturen for koldeste og varmeste måned var vigtige parametre. Fx falder den nordlige skovgrænse stort set sammen med 10 °C-isotermen for juli måned, som følgende defineredes som grænsen mellem polart og tempereret klima. Med sådanne temperaturgrænser inddeles Jorden i polart, tempereret, subtropisk og tropisk klima, og disse klimazoner underopdeles i plantebælter efter nedbørens størrelse og fordeling gennem året.

Tropisk klima

Tropisk klima er karakteriseret af, at planternes vækst aldrig hæmmes af lave temperaturer, og af, at der aldrig forekommer frost. Det svarer de fleste steder til 15 °C-isotermen for koldeste måned. I områder med helårsregn og temperaturer på 25-27 °C er regnskoven den naturlige plantevækst. Hvor der forekommer tørkeperioder, afløses regnskoven af savanne, græsområder med spredte træer. I regntiden er savannen frodig, mens græsset bliver tørt og afsvedent i tørtiden, når buske og træer fælder deres blade. Med længere tørkeperioder afløses den egl. savanne af græssavanne og i områder med kun korte regntider af busksteppe med spredte bevoksninger. Hvor nedbøren hele året er utilstrækkelig, findes ørken med meget sparsom vegetation.

Subtropisk klima

Subtropisk klima er præget af korte, milde vintre, men nattefrost kan forekomme. Grænsen til det tempererede bælte trækkes ved ca. 5 °C-isotermen for koldeste måned; i Nordamerika trækkes grænsen dog længere mod syd, da kolde luftmasser jævnlig trænger ned over kontinentet og giver strenge vintre. Derimod ligger SØ-Asien beskyttet mod sådanne kuldegennembrud, og her trækkes grænsen ved 3 °C. I områder med helårsregn er den naturlige plantevækst frodig subtropisk skov. Er nedbøren ikke tilstrækkelig året rundt, fx med en tørkeperiode om vinteren, findes skov og savanne, som afløses af græssteppe i områder, hvor nedbøren kun falder periodevis gennem året. Den særlige maki-vegetation findes i områder med vinterregn og sommertørke, i Europa kaldet mediterrant eller Middelhavsklima. De tørreste områder kaldes også i subtroperne busksteppe og ørken.

Tempereret klima

Tempereret klima afgrænses mod polarklimaet af 10 °C-isotermen i varmeste måned. Løvskoven er naturlig plantevækst i områder med helårsregn; imidlertid stiller den større krav til temperaturen end nåleskoven, idet den kræver en periode på mindst fem måneder med middeltemperatur over 8 °C. Når dette krav ikke kan opfyldes, afløses den af nåleskoven, som dækker størstedelen af det tempererede klimabælte. Også i denne klimazone optræder de tørre bælter græssteppe, busksteppe og ørken.

Polart klima

Polart klima er karakteriseret ved fravær af en varm sommer, og temperaturen er næsten overalt den begrænsende faktor for plantevækst. De typiske vegetationstyper er tundra og fjeldmark.

Astronomisk klimainddeling

Astronomisk opdeles Jorden i fem klimazoner: to polare, to mellemzoner og en tropezone. Zonerne afgrænses af polarcirklerne og vendekredsene. Polarcirklerne er grænser for områder med midnatssol; på selve polarcirklen optræder midnatssol blot midsommeraften, mens Nord- og Sydpolen har midnatssol et halvt år ad gangen. Vendekredsene afgrænser det område, hvor solen kan stå i zenit. På selve vendekredsene sker dette kun ved midsommer, mens ækvatoregnene har Solen i zenit ved de to jævndøgn. Pga. de fremherskende vinde og havstrømme og kontinenternes udstrækning følger klimabælterne kun overfladisk den astronomiske inddeling.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig