Midnatssol
Midnattsol over Ilulissat Isfjord i det sydvestlige Grønland. Juli måned.
Af //Biofoto/Ritzau Scanpix.

Midnatssol indtræffer, når Solen er over horisonten hele døgnet. Dette sker nord for den nordlige polarcirkel og syd for den sydlige polarcirkel.

Antallet af døgn med midnatssol øges fra polarcirklen og mod polen. Ved Nordpolen er der midnatssol fra forårsjævndøgn til efterårsjævndøgn.

Iagttagelse af midnatssol

Da Solens nordligste deklination (der indtræffer ved sommersolhverv) er 23°26′, vil dens mindste afstand fra himlens nordpol være 90°−23°26′ = 66°34′.

Midnatssol vil derfor kunne iagttages på solhvervsnatten fra denne breddegrad, kaldet den nordlige polarcirkel; på grund af lysets brydning i atmosfæren kan midnatssol dog ses ca. 1° sydligere.

For nordligere iagttagere kan midnatssol iagttages i adskillige nætter i træk; i Kiruna er midnatssolen således fremme i perioden fra den 30. maj til den 15. juli, og på Jordens nordpol er Solen synlig over horisonten uafbrudt i sommerhalvåret.

På den sydlige halvkugle kan midnatssol tilsvarende forekomme sydligere end den sydlige polarcirkel på 66°34′ s.br.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig