Kernereaktioner kan foregå, når to atomkerner kommer så tæt på hinanden, at de kan interagere. Dette kan ske ved, at en eller begge atomkerner accelereres op og støder sammen.
Atomkerner interagerer hovedsagelig ved hjælp af to slags kræfter: den langtrækkende elektromagnetiske kraft og den kortrækkende stærke kernekraft. Den elektromagnetiske kraft vil føre til spredning af atomkernerne, mens den stærke kernekraft kan føre til opbrud og dannelse af nye atomkerner.
Typen af en kernereaktion bestemmes i det væsentlige af tre størrelser: atomkernernes kinetiske energier, atomkernernes størrelser og stødafstanden.
Stødafstanden er defineret som afstanden mellem en linje, der går gennem den ene atomkernes centrum i bevægelsesretningen før sammenstødet, og en parallel linje, der går gennem den anden atomkernes centrum (se figuren). Denne afstand svarer til den korteste afstand mellem de to atomkerner, hvis de passerede hinanden uden at interagere. Hvis stødafstanden er større end summen af de to kerners radier, vil kernerne ikke berøre hinanden under sammenstødet. I dette tilfælde er det kun de elektromagnetiske kræfter fra kernernes positive ladninger, der virker under stødet. Er stødafstanden derimod mindre end summen af kerneradierne, kan kernerne komme i kontakt med hinanden. Det kræver, at den kinetiske energi er stor nok til at overvinde den elektriske frastødning. I så fald vil de kortrækkende kernekræfter udøve en stærk tiltrækning mellem de stødende kerner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.