Impuls er i fysikken produktet af en partikels masse og hastighed. Impulsen er en vektor i hastighedens retning, oftest betegnet med \(\boldsymbol{p}\).

Faktaboks

Etymologi

Ordet er sammensat af in- og afledning af latin pellere 'støde'.

Også kendt som

bevægelsesmængde

Har partiklen hastighed \(v\) og masse \(m\), er \(p = mv\). Dette gælder urelativistisk, dvs. når partiklens hastighed er meget mindre end lyshastigheden \(c\). Relativistisk gælder

\[\boldsymbol{p}=\frac{m\boldsymbol{v}}{\sqrt{1-\frac{v^2}{c^2}}}\]

Impulssætningen definerer kraften på partiklen som impulsens ændringshastighed:

\[F = dp/dt\]

ligningen er identisk med Newtons 2. lov.

For et system, som består af flere partikler med impulser \(p1,p2,...\), er den samlede impuls \(p = p1+p2+∙ ∙ ∙\).

Loven om impulsens bevarelse udtrykker, at for et isoleret system, dvs. et system, som ikke påvirkes af ydre kræfter, er impulsen konstant. Impulsen afhænger af det henførelsessystem, der anvendes. Følger dette partikelsystemets massemidtpunkt, er den samlede impuls nul.

Impuls er et af de grundlæggende fysiske begreber på linje med rum, tid og energi, og der kendes ingen afvigelser fra loven om impulsens bevarelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig