baryon

Baryon, elementarpartikel opbygget af tre kvarker. Den letteste baryon er protonen, som er stabil; alle andre er ustabile og henfalder til en proton plus andre elementarpartikler, evt. i flere trin; således henfalder en anden baryon, neutronen, til en proton, en elektron og en neutrino. Baryoner er fermioner og har dermed halvtalligt spin; de udgør sammen med mesoner hadronerne, idet de påvirkes af de stærke kernekræfter.

Baryoners diameter er omtrent 10^-15 m, og der kendes flere end 150 forskellige, som dannes kortvarigt, når partikler i den kosmiske stråling eller i en accelerator rammer en atomkerne i normalt stof. Baryoner optræder i såkaldte isospin-familier (fx (p,n) og (Σ⁺, Σ⁰, Σ^-)) med næsten samme masse inden for hver familie.

De fleste baryoner i tabellen henfalder ved, at en af de tunge kvarker henfalder til en lettere kvark via de svage kernekræfter. Bortset fra neutronen lever de kortvarigt, ca. 10^-10 s for baryoner uden c- eller b-kvarker (charm-, bottom-). Dette er dog længe nok til, at de kan observeres som tydelige spor i måleinstrumenter. Baryoner med c- og b-kvarker lever kun ca. 10^-13 s. Ud over baryonerne i tabellen kendes en mængde baryon-resonanser, som lever meget kortere (ca. 10^-23 s). Disse er anslåede baryoner, i hvilke kvarkerne roterer eller vibrerer i forhold til hinanden.

De fleste baryoners antipartikler er fundet; baryontallet defineres som +1 for baryoner og -1 for antibaryoner. Det er bevaret i alle kendte processer og er fx +2 både før og efter pilen i processen p+p→p+p+p+p̅, (p=proton, p̅=antiproton).