Ibiserne udgør den ene af to underfamilier i familien Threskiornithidae i storkefuglenes orden. Familiens anden underfamilie omfatter skestorkene. Ibiserne består af 12-13 slægter med i alt 30 arter, som findes findes i varmere egne overalt på jorden.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet kommer af græsk ibis, af egyptisk oprindelse.
- Også kendt som
-
Threskiornithinae
Mange ibiser er relativt slanke arter, som er knyttet til vådområder, mens andre typisk er ret lavbenede og findes på stepper samt andre græsbevoksede områder. De er mellemstore med en længde på 50-100 cm, en lang hals og et langt nedadbuet næb. Flere arter har mørk, ofte iriserende dragt, mens andre er hvide, og en enkelt er rød. Alle har nøgne hudpartier på hovedet. Føden består af mindre dyr, bl.a. insekter og insektlarver, krebsdyr, snegle, muslinger, småfisk og frøer. Næsten alle ibiser yngler i kolonier, gerne i selskab med hejrer eller andre vandfugle; reden bygges i buske eller træer, undertiden også på jorden, og tre arter yngler på klippehylder. Kuldet på 2-5 æg udruges af både hannen og hunnen, ligesom de deles om pasningen af ungerne.
Sort ibis (Plegadis falcinellus) og hellig ibis (Threskiornis aethiopicus) træffes som tilfældige gæster i Danmark. Den sorte ibis yngler foruden i Sydeuropa også i Afrika, Sydasien, Australien samt Nord- og Sydamerika. Den hellige ibis yngler i Afrika, Mellemøsten og Frankrig. De danske gæster har ofte været undslupne fangenskabsfugle, men sort ibis lader også i stigende grad til at besøge Danmark som strejfer fra syd.
Enkelte arter af ibiser er truede, nogle pga. habitatforandringer og jagt, andre af ukendte årsager.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.