hønsefugle

Hønsefugle. Tavlen viser repræsentanter for familierne årfugle (1), fasanfugle (2,3), tallegallahøns (4), perlehøns (5), tandvagtler (6), hokkoer (7) og kalkuner (8). 1 Lille præriehøne (Tympanuchus pallidicinctus), spillende han. Den lever i tørt græsland i det sydlige USA. Længde 38-41 cm. 2 Fasanen Lophura bulweri, han, en slægtning til sølvfasanen. Den lever på Borneo i bjergskov op til 1500 m.o.h. og er ikke akut truet, men sårbar. Længde 77-80 cm. 3 Udzungwa agerhøne (Xenoperdix udzungwensis) findes kun i to små områder på tilsammen 300 km2, 1350-1900 m.o.h. i Udzungwa-bjergene i Tanzania, hvor den blev opdaget i 1991 af en ekspedition fra Zoologisk Museum i København. Dens nærmeste slægtninge findes i Sydøstasien. Længde ca. 29 cm. 4 Sula buskhøne (Megapodius bernsteinii) lever på to mindre øer, Sula og Banggai, øst for Sulawesi i Indonesien; den anses for sårbar. Længde 35 cm. 5 Gribbeperlehøne (Acryllium vulturinum), som lever i busk- og græsland i Østafrika mellem det sydlige Etiopien og det nordlige Tanzania, er den største af perlehønsene. Længde 60-72 cm. 6 Skællet vagtel (Callipepla squamata) lever i græsland og buskørken i det sydlige USA og nordlige Mexico. Længde 22-29 cm. 7 Bjerghokko (Oreophasis derbianus) er en sjælden og sårbar art fra fugtig bjergskov (2000-3000 m.o.h.) i det sydlige Mexico og Guatemala. Længde 75-85 cm. 8 Påfuglekalkun (Meleagris ocellata), han, fra Yucatán i Mellemamerika er en mindre slægtning til den vilde kalkun. Længde 71-92 cm.

.

Hønsefugle, Galliformes, orden af planteædende fugle med ca. 280 arter, udbredt i det meste af verden. Ordenen omfatter syv familier, tallegallahøns, hokkoer, tandvagtler, perlehøns, fasanfugle, årfugle og kalkuner, af hvilke de tre sidstnævnte er meget nærtstående.

I størrelse spænder hønsefuglene fra spurvestore vagtler (12 cm, 20 g) til kalkunhaner (110 cm, 10 kg); påfuglehanen måler op til 2,5 m og vejer 6 kg. De fleste opholder sig mest på jorden, mange overnatter dog i træer. Fødderne er kraftige og bruges ofte til at skrabe eller grave i jorden. Vingerne er korte og afrundede; hønsefugle kan lette næsten "eksplosivt" og på den måde undslippe rovdyr, men de er ikke udholdende flyvere.

Mange arter har udviklet polygame parringssystemer (arenaspil, harem); hos dem er hannen almindeligvis meget større end hunnen, livligt farvet og ofte udrustet med prydfjer eller andre ornamenter. Reden anbringes som regel på jorden, hvor hunnen alene udruger et stort kuld æg. Ungerne er redeflyende og får meget tidligt svingfjer, så de kan flyve, længe før de er udvoksede.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig