Hos svalehalemanakinen (Chiroxiphia caudata) udgøres arenaen af en gren, og spillet ligner snarere et samarbejde mellem hannerne end en konkurrence. Gruppen (tre hanner og en hun) bevæger sig på en sådan måde, at den fjerneste han flyver op og svirrer over hunnen, hvorefter hun rykker lidt væk, og han overtager den nærmeste plads. Spillet fortsætter, indtil hunnen bliver siddende og lader den dominante han gennemføre en parring.

.

En arena er en fælles spilleplads, hvor hanner af visse polygame fuglearter samles for at tiltrække hunner ved hjælp af særlige bevægelser, positurer eller lyde. Arenaer findes også hos visse pattedyr og insekter. Parringen foregår oftest på arenaen, og der dannes intet varigt bånd mellem parterne; fx deltager hannen ikke i yngelplejen.

Faktaboks

Også kendt som

lek

Arenaspil er opstået uafhængigt i flere fuglegrupper med redeflyende unger, bl.a. hos årfugle, trapper og enkelte vadefugle, specielt brushanen, samt hos forskellige nektar- og frugtædende småfugle, fx kolibrier af slægten Phaethornis, manakiner, kotingaer og paradisfugle.

Hos mange arenaspillende arter har hannerne udviklet iøjnefaldende farver eller prydelser, og de kan være betydelig større end hunnerne. Arenaspillet foregår oftest således, at hver han forsvarer et lille område. De centralt placerede hanner opnår flest parringer, men de perifere hanner kan med tiden tilkæmpe sig bedre positioner nærmere centrum.

Spredte arenaer, hvor hannerne spiller enkeltvis, men inden for hørevidde af hinanden, forekommer også, fx hos urfuglen og en del fasaner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig