Kongekobra (Ophiophagus hannah). Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

giftsnoge

Sort mamba (Dendroaspis polylepis), hvis farve varierer fra grå til næsten sort, mørkere med alderen, Krüger Nationalpark, Sydafrika.
Sort mamba ung.
Af /Minden/Ritzau Scanpix.
En mørk sort mamba (Dendroaspis polylepis).
Sort mamba ældre.
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.
Nordamerikansk koralslange (Micrurus fulvius) findes kun i det sydøstlige Nordamerika. Flere ikke-giftige arter af snoge efterligner koralslangens farver for at undgå deres prædatorer.

Artikelstart

Giftsnoge er en familie af slanger med ca. 280 arter fordelt på 54 slægter. Giftsnoge har gifttænderne siddende forrest på overkæben, og gifttanden har en lukket giftkanal, som udmunder nær tandens spids (gruppen kaldes proteroglyf pga. gifttændernes placering). Landlevende giftsnoge findes udbredt i Afrika, Amerika, Asien og Australien samt på visse øer i Stillehavet. Vandlevende giftsnoge findes i Det Indiske Ocean og Stillehavet og omtales under havslanger.

Faktaboks

Også kendt som

Elapidae

Mambaer

Blandt de mest kendte og meget giftige giftsnoge er mambaerne. Der er fire arter, der alle lever i Afrika. Mambaerne har et dårligt ry til trods for, at de er meget sky og ikke specielt aggressive. Den sorte mamba (Dendroaspis polylepis) er Afrikas længste giftslange på over fire meter.

Kobraer og andre giftsnoge i Asien

Kobraer er en gruppe af giftsnoge, som kendes på, at de kan rejse hovedet og den forreste del af kroppen og samtidig sprede nakken ud, når de føler sig truet. I Afrika er der syv arter af kobraer (Naja), hvoraf mindst fire arter er kendt for også at kunne spytte giften ud og ramme øjnene på en eventuel fredsforstyrrer på op til tre meters afstand. Længe troede man, at der kun eksisterede én vidt udbredt kobra i Asien, nemlig den almindelige kobra (Naja naja), også kaldet brilleslange. Nyere undersøgelser har imidlertid vist, at mindst ni arter er involveret i dette artskompleks, og at fire af dem er i stand til at spytte. Fund af fossiler har vist, at der også har levet kobraer i Europa.

I Asien lever verdens længste giftslange, kongekobraen (Ophiophagus hannah), som kan nå en længde på over fem og en halv meter. Som det latinske navn fortæller (Ophiophagus 'slangeæder'), lever kongekobraen af andre slanger.

Kraiter (Bungarus) er en slægt af giftsnoge med 13 arter i Sydøstasien. Mest kendt er den båndede krait (Bungarus fasciatus), som er let genkendelig på sine gule og sorte tværstribede bånd samt den trekantede kropsform.

Australiens giftige slanger

I Australien findes nogle af verdens giftigste landslanger, alle hørende til giftsnogene. Den småskællede taipan (Oxyuranus microlepidotus) har den stærkeste gift hos landslanger. Også dødsormene (Acanthophis), de brune slanger (Pseudonaja), rødbuget sort slange (Pseudechis porphyriacus) og tigerslangen (Notechis scutatus) betragtes som særdeles giftige og farlige slanger.

Amerikas giftsnoge

Giftsnoge i Amerika omfatter to slægter med i alt ca. 55 arter. De er kendt under navnet koralslanger pga. deres farvestrålende udseende, domineret af røde, gule og sorte farver.

Slangegift

I mange år har slangegift været beskrevet som enten hæmotoksisk (giftig for blodet) eller neurotoksisk (giftig for nervesystemet), men de seneste års forskning har vist, at de fleste slangegifte indeholder begge komponenter samt en række enzymer, som bl.a. virker nedbrydende på forskellige vævstyper som hjertevæv og muskelvæv.

Giftsnoge er specielt kendt for deres nervegift, som lammer åndedrættet, men man ved nu, at giften også indeholder hæmotoksiske og vævsnedbrydende stoffer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig