Forsvarsforbeholdet var et juridisk forbehold, der undtog Danmark fra at deltage i EU's militære operationer og øvrige militære samarbejde. Forbeholdet indgik i de EU-traktater, Danmark har tiltrådt.
Den 1. juni 2022 blev der afholdt en folkeafstemning om forbeholdet. Af de 2,8 millioner afgivne stemmer sagde 66,9 % ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet mens 33,1 % sagde nej. Stemmeprocenten var på 65,8 % af de stemmeberettigede.
Danmarks forbehold over for forsvarssamarbejdet i EU skyldtes de danske vælgeres nej til Maastrichttraktaten i 1992. På baggrund heraf formulerede danske politikere et såkaldt nationalt kompromis, som dannede grundlag for en ny dansk folkeafstemning om Maastrichttraktaten i 1993.
Det nationale kompromis indeholdt bl.a., at Danmark skulle have et forbehold over for forsvarssamarbejdet i EU. Ved EU-topmødet i Edinburgh i december 1992 accepterede de andre EU-lande de danske forbehold.
Det danske forsvarsforbehold blev efterfølgende indsat som en særlig protokol ved vedtagelsen af Amsterdamtraktaten i 1997. Senere undergik formuleringen af forsvarsforbeholdet nogle småjusteringer. I Lissabontraktatens protokol nr. 22 er det danske forsvarsforbehold præsenteret således i artikel 5:
”Med hensyn til foranstaltninger, der træffes af Rådet i henhold til artikel 26, stk. 1, artikel 42 og artikel 43-46 i traktaten om Den Europæiske Union, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen heraf. Danmark vil ikke forhindre de andre medlemsstater i at udvikle deres samarbejde yderligere på dette område. Danmark vil ikke være forpligtet til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter i forbindelse med sådanne foranstaltninger eller til at stille militær kapacitet til rådighed for Unionen.”
Når forsvarsforbeholdet skulle aktiveres, krævede det således, at der var tale om en egentlig retsakt med hjemmel i artiklerne nævnt ovenfor. Samtidig skulle der være tale om initiativer, som havde indvirkning på forsvarsområdet. Når forsvarsforbeholdet blev aktiveret, betød det, at Danmark ikke deltog i planlægningen, gennemførelsen og finansieringen af de pågældende initiativer.
Ifølge en opgørelse fra Folketingets EU-Oplysning havde Danmark frem til 2022 undladt at deltage i EU-aktiviteter 30 gange på grund af forsvarsforbeholdet. Sidst i denne artikel nævnes der eksempler herpå.
Overordnet set betød forsvarsforbeholdet, at Danmark ikke kunne deltage i hverken EU’s militære missioner eller operationer, i EU’s såkaldte permanente strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (forkortet PESCO) eller i EU’s forsvarsagentur.
EU’s militære missioner og operationer finder sted uden for EU’s grænser. Der kan for det første være tale om træningsmissioner, som har til opgave at træne et ikke-EU-lands styrker, således at de bedre kan bekæmpe oprør og sikre freden. Der kan for det andet være tale om egentlige militære landoperationer, hvor EU indsætter militære styrker. Der kan endelig for det tredje være tale om flådeoperationer rettet mod f.eks. pirater.
Målet med EU’s samarbejde i PESCO er især at udvikle EU-landenes egne militære kapacitet. I regi af PESCO udvikles bl.a. moderne militærkøretøjer, systemer til overvågning af anvendelsen af biologiske og kemiske våben, ubemandede fly, angrebshelikoptere, metoder til at undgå cyberangreb og dockingstationer til droner.
Danmark har heller ikke frem til 2022 været en fast del af EU’s forsvarsagentur, som blev etableret i Bruxelles i 2004. Det er dog lykkes Danmark at få observatørstatus i forhold til forsvarsagenturet trods forsvarsforbeholdet.
Forsvarsagenturet arbejder bl.a. for at sikre en samordnet indkøbspolitik i EU, når det drejer sig om indkøb af militært udstyr og systemer. Målet er at sikre, at en større del af EU-landenes indkøb kan gøres i Europa.
Der findes en række konkrete eksempler på EU-missioner og –operationer, som Danmark ikke har kunnet deltage i på grund af forsvarsforbeholdet.
De drejer sig bl.a. om følgende:
- EU-styrker til sikringen af freden i Bosnien og Hercegovina.
- EU-flådeoperationer rettet mod pirateri ud for Somalias kyst.
- Opretholdelse af FN’s våbenembargo i forhold til Libyen.
- Opbygningen af moderne og ansvarlige sikkerhedsstyrker i Den centralafrikanske Republik, Tchad og Den demokratiske republik Congo.
- Uddannelse af Malis og Mocambiques væbnede styrker.
- Arrestation af menneskesmuglere i det sydlige centrale Middelhav med henblik på retsforfølgelse i Italien.
- Beskyttelse af flygtninge i Den centralafrikanske Republik og Tchad.
Trods ophævelse af forsvarsforbeholdet efter folkeafstemningen i juni 2022 vil Danmark ikke været tvunget til at deltage i EU-missioner og -operationer som de ovenfor nævnte. Det ville være frivilligt og alene en mulighed. Det er op til Folketinget at træffe beslutning herom.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.