entreprenøriel læring | lex.dk

Entreprenøriel læring handler om læreprocesser, hvor den lærende på forskellige måder imiterer, hvordan iværksættere arbejder.

Faktaboks

Også kendt som: entreprenant læring, entreprenørskabslæring

Der har været stor opmærksomhed på pædagogiske metoder anvendt i entreprenørskabsundervisning og entreprenørskabsdidaktik for at forbedre entreprenøriel læring. Begrebet handlingsbaseret undervisning og læring har længe stået som et vigtigt princip for undervisere i entreprenørskab. Imidlertid har forskellige filosofiske og teoretiske tilgange og perspektiver haft indflydelse på, hvordan man forstår de pædagogiske og didaktiske muligheder for læringsmæssigt at arbejde med adfærd, pædagogiske aktiviteter og læringsudbytter. Især koncepter og definitioner fra filosoffen John Dewey inden for pragmatismen har haft stor relevans for entreprenøriel læring, pædagogik og didaktik.

Pragmatismens oprindelse

John Dewey blev født i 1859 i Burlington, Vermont, i USA. Han døde i 1952 i en alder af 92, hvilket efterlader en lang skriftlig produktion på uddannelsesområdet. I især hans omfattende tanker om processen med 'learning by doing' og menneskelig handling som grundlag for læring anses for vigtigt. 'Learning by doing'-tilgangen har specifikt inden for entreprenørskabsuddannelse været grundlag for omfattende forskningslitteratur indenfor erfaringsbaserede læringsprocesser.

De klassiske bidrag

De klassiske pragmatismefilosoffer udviklede deres synspunkter om tanker og viden i forhold til temaer om menneskelig agens/ageren, tilskyndelsen til handling og vigtigheden af menneskelige initiativ.

Især tre amerikanske tænkere bemærkede sig i oprindelsen af pragmatismen inden for uddannelsesteori: Naturvidenskabsmanden og filosoffen Charles Sanders Peirce, psykolog og filosof William James, og filosoffen, psykologen og pædagogen John Dewey.

Pragmatisme opfattes ofte som den første filosofiske skole i Nordamerika. Pragmatismens underliggende filosofier har dog udviklet sig i mange retninger i løbet af årene. De tre filosoffer var ikke enige om alle aspekter og nogle har endda talt om flere, op til 13, versioner af pragmatisme.

John Deweys bidrag

Deweys tilgang understreger erhvervelsen af viden indenfor handlingsfilosofien. Det var her en ny udvikling inden for videnskabsfilosofi. Deweys arbejde gennemgik flere udviklinger i løbet af årene. Tidligt i sin karriere tilsluttede han sig de idealistiske filosofier (inspireret af G.W.F. Hegel og religiøse tanker), som han senere opgav til fordel for en mere videnskabelig tilgang til filosofi.

I senere perioder argumenterede Dewey for en naturalistisk ramme, hvor intelligens var vigtigt som et middel for agens for at transformere og lære i miljøer præget af forandringer og usikkerheder.

John Deweys begreber

Især har Dewey fokuseret på interaktioner og transaktioner og samspillet mellem menneske, natur, miljø og det sociale. Fra et læringsperspektiv er alle agenter, der altid har en effekt på deres omgivelser. Dette 'at gøre eller handle' kan tage forskellige former: (a) ved at prøve og fejle, (b) ved at overveje handlingsmuligheder, og (c) at handle eller reagere på en given situation eller problem. Det sidstnævnte ses som bevis på de to foregående, fordi det involverer handling og direkte erfaring, der efterfølgende giver mening (ved at bringe overbevisninger og handlinger sammen).

Videre er en skelnen mellem vaner (fra tidligere erfaringer) og undersøgelse afgørende for Deweys tanker. Udfordringer og komplekse problemer kræver eftertænksom refleksion, noget som Dewey kaldte 'undersøgende forespørgsler'. Dewey forstod yderligere viden som noget, der "bor i musklerne"; hvis man ved noget, så vil de faktiske handlinger man udfører netop afsløre viden, og først senere er dets symbolske dannelse som sprog eller udtryk vigtigt.

John Dewey og handling

Ifølge Dewey kan mennesker udvikle handlingsmønstre eller vaner, som er potentielle eller mulige handlinger etableret gennem forsøg og fejl. Her er tænkningen særlig vigtig, fordi denne symbolske handling kan give overvejelse af de mulige måder at agere på i en given situation. At handle sammen betød noget særligt for Dewey, fordi samarbejdspartnere skaber en delt, intersubjektiv verden for at opnå noget fælles. Dewey omtalte dette som kommunikationel transaktion.

Ifølge Dewey er mennesker altid i transaktion, og han valgte bevidst dette udtryk i stedet for interaktion for at fremhæve, at processen og handlingen er grundlaget for al læring, uanset om det udføres alene eller sammen med en anden. Faktisk udtalte han, at mennesker ikke er i stand til at "ikke handle", men snarere bestå af "et komplekst sæt af dispositioner til at handle". For Dewey er erfaringsbegrebet en måde at forklare sin tro på, at alle levende organismer altid er i transaktion. For Dewey kan oplevelse dække en række menneskelige muligheder omtalt som "oplevelsesmåder".

Linket til entreprenøriel læring

Universiteter og andre uddannelsesinstitutioner opfattes i stigende grad at have en afgørende betydning og rolle for den regionale, nationale og globale udvikling. Derfor har mange uddannelsesinstitutioner fokus på at tilrettelægge det pædagogisk indhold og metoder, fx i det entreprenørielle universitet. Dette har ført til en stigning i kurser og forløb, hvor elever og studerende skal arbejde med entreprenant læring for at udvikle færdigheder i og viden om iværksætteri og innovation. Udviklingen i erfaringsbaserede læringsfilosofier som Deweys har derfor fået en ny relevans for at understøtte integrationen heraf.

Man kan teoretisk skelne mellem at lære om, for eller gennem, men samlet set har de seneste års udvikling inden for entreprenørskabsundervisning fulgt især to strømme, hvor (a) har et fokus på at skabe fremtidige iværksættere, og (b) har fokus på at pleje elevernes mindset til at være entreprenørielle. Denne forskel i mål og fokus har en stærk indflydelse på den entreprenørielle læring, der sigtes mod. Førstnævnte har stort fokus på start-ups, forretningsplaner og iværksættere, mens den anden fokuserer på at gøre studerende mere aktive og medansvarlige for læreprocesser.

Traditionel og progressiv læring

At bygge bro mellem disse traditionelle og progressive undervisnings- og læringsformer kan også ses som et skift fra at forankre entreprenøriel læring tæt knyttet til iværksætteri og erhvervsrettet viden til at forankre i teorier som et led til at udvikle nye måder at anvende iværksætteri på i læring. Dette skifte har yderligere gjort Deweys læringsteorier relevante igen, da han argumenterede for at al erfaring og handling indebærer læring. Noget som ifølge ham hænger tæt sammen med refleksion over læreprocessen:

(a) observation af forholdene i omgivelserne
(b) kendskab til tidligere lignende situationer og
(c) udvikling af dømmekraft ved at kombinere observation.

Sammenhængen med Deweys læringsssyn

Dette linker meget tæt med teorierne inden for entreprenørskabsdidaktik, som omfatter både den aktive erfaringsdannelse og refleksion over denne handling og læreproces. I denne form for læreprocesser har lærer og elev/studerende ofte, hvad Dewey omtalte som "points of contact", men også i samspil med omverdenen. I dette forhold ligger netop nogle oplagte muligheder for handling.

Dewey beskæftigede sig med mange vigtige problemstillinger inden for uddannelsesteori og praksis, nemlig undersøgelse, erfaringslæring og handling, som også er helt centrale emner i entreprenøriel læring. Inspirationen fra Dewey kan hjælpe en ny måde at tænke viden i dette felt på.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Entreprenørskabsundervisning

Michael Breum Ramsgaard

Lektor, VIA University College