Undervisning i entreprenørskab omfatter både ordinær undervisning i fagområdet og praktisk træning i at skabe nye ideer, opdage muligheder, udforme løsninger på identificerede problemer og planlægge organiseringsprocessen.
entreprenørskabsundervisning
Denne form for undervisning er vokset kraftigt siden år 2000. Alle undervisningstrin og studieretninger i Danmark er i større eller mindre omfang omfattet.
Før år 2000 var undervisning i entreprenørskab på et lavt niveau i Danmark i sammenligning med andre højtudviklede lande.
I 1993 påbegyndte Foreningen Young Enterprise praktiske træningsforløb for elever på folkeskolens ældste trin og handelsgymnasier. Fokus var på skabelse af egen virksomhed.
Også ved universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner var undervisningen i entreprenørskab på et lavt niveau. Mange rektorer, dekaner og studieledere så på fagområdet med skepsis, fordi det opfattedes som iværksættertræning, som kun var relevant for et mindretal af studerende og først for alvor efter endt uddannelse. Selv på ingeniøruddannelser og erhvervsøkonomiske uddannelser var undervisningen næsten fraværende, selv om disse fagområder er centrale for opstart og udvikling af nye videnbaserede virksomheder.
Den nye regering, der kom til magten i 2001, ønskede at ændre dette. Det førte i 2004 til en fusion af Young Enterprise og en ny statsstøttet fond, Selvstændighedsfonden. Denne nye organisation havde især sigte på folkeskolen, gymnasier og erhvervsakademier.
For at skubbe på udviklingen ved universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner stiftedes Iværksætterakademiet IDEA i 2004 med finansiering fra regeringen og en række kommuner, amter og private virksomheder. Opgaven var flersidig: at skabe mere ordinær undervisning inden for fagområdet; at udvikle velegnede undervisningsmetoder; at træne underviserne i fagområdet og metoderne, samt at initiere studentervæksthuse i tilknytning til institutionerne. I studentervæksthuse får de studerende mulighed for i praksis at prøve kræfter med skabelse af nye ideer, opdagelse af nye muligheder samt udvikling af prototyper og forretningsplaner, typisk i tværfaglige teams.
I 2007 skabte universiteter i København og Sydsverige en tilsvarende organisation med sigte på Øresundsregionen. I 2010 besluttede regeringen at integrere indsatsen i hele uddannelsessystemet via en ny statsstøttet organisation, Fonden for Entreprenørskab, samtidig med de hidtidige organisationer blev lukket eller integreret i fonden.
I de følgende år voksede aktiviteterne kraftigt. Ifølge fondens opgørelser nåede dens egne aktiviteter ud til 240.000 elever og studerende i 2022 mod 90.000 i 2010. Samtidig blev ministeriets retningslinjer for folkeskolen og gymnasier strammet op, så undervisning i emnekredsen om entreprenørskab og innovation blev opmuntret eller gjort obligatorisk, fx i faget ”håndværk og design” i folkeskolen. På de videregående uddannelser øgedes udbuddet af fag i entreprenørskab og dette suppleredes med træningsaktiviteter, blandt andet tværfaglige camps og konkurrencer som Venture Cup. Der etableredes desuden en række uafhængige inkubatorer i nærheden af universiteterne. I inkubatorer kan studerende, forskere og andre veluddannede arbejde sammen om at udvikle nye videntunge organisationer og virksomheder, typisk i partnerskab med lokale virksomheder, kommuner og finansieringskilder.
Det øgede fokus på entreprenørskabsundervisning i uddannelsessystemet ser ud til at få flere unge til at starte egen virksomhed. I 2020 udgjorde unge under tredive år 21 procent af samtlige iværksættere mod blot 16 procent i 2010.
Entreprenørskab drejer sig om at skabe/opdage, evaluere og organisere nye muligheder. Det kan være forretningsmuligheder men også være sociale, kunstneriske og miljømæssige muligheder. Denne definition indebærer, at det er vigtigt at elever og studerende i entreprenørskabsundervisningen lærer at fostre nye ideer, identificere nye muligheder, evaluere mulighederne og overveje de forskellige trin i organiseringsprocessen.
Denne kerne i faget er relevant for alle, lige fra folkeskolen til universitetet. Men naturligvis med mere vægt på praktisk træning i folkeskolen end på universitetet, hvor bagvedliggende teorier kan introduceres, fx om kognitive processer i forbindelse med opdagelse af nye muligheder, og om betydningen af entreprenørers intention for chancen for succes.
På den anden side har alle elever og studerende, også universitetsstuderende, brug for at blive udsat for en blanding af undervisning ”om” entreprenørskab og træning “i” de forskellige processer. De skal prøve, typisk i grupper, at skabe noget nyt via kreative processer, evaluere de identificerede muligheder og overveje organiseringsprocessens faser. De bør så at sige prøve at sidde på skulderen af entreprenøren og forstå de mange dilemmaer der opstår undervejs, og også prøve at mærke de frustrationer og glæder der opstår. På den måde bliver de forberedt på de situationer, de kan forvente at komme i, hvis de en dag for alvor beslutter sig for at prøve kræfter med en opstartsproces.
På de høje uddannelsestrin bør de studerende også lære om fagets udvikling, pionerer, traditioner og betydning, ikke mindst for samfundets økonomiske udvikling. Som nævnt er undervisning om kognitive processer og betydningen af intention vigtig. Andre vigtige emner er vækstiværksættere, styring af vækstprocesser og den store forskel på antallet af kvindelige og mandlige iværksættere.
I mange undervisningsforløb lægges der vægt på planlægningsprocessen, blandt andet via udarbejdelse af forretningsplaner for de ideer, der udvikles. Til tider bruges der meget tid på at forsøge at planlægge og til gengæld begrænset tid på de vigtige kreative faser, hvor ideer og muligheder sættes i spil, ofte flere gange. Problemet med fokusering på planlægning er, at der per definition er usikkerhed knyttet til entreprenørielle processer, til tider ekstrem usikkerhed hvor entreprenører både er usikre på teknologien, produktet og markedet. I sådanne situationer kan det være en fordel at prøve sig frem og korrigere undervejs frem for på forhånd at lave en plan. Denne afprøvende og kreative tilgang kaldes improvisering.
For mange elever og studerende er dette udfordrende, fordi de skal prøve at aflære den traditionelle mål-middel tankegang, hvor målet er udgangspunktet hvorefter relevante midler findes for at nå målet. I stedet kan det i usikre situationer være formålstjenligt at starte med midlerne, altså de ressourcer de har, fx viden, faciliteter, netværk og penge, og først derefter overveje mulige mål.
Undervisningen på forskellige fagområder afspejler normalt de studerendes studieinteresse. For tekniske og naturvidenskabelige studerende er det hensigtsmæssigt at fokusere på tekniske ideer og teknologivirksomheder som fundament for undervisningen, mens undervisningen af humanistiske studerende og studerende inden for velfærdsområder med fordel kan fokusere på humanitære og sociale udfordringer, også kaldet socialt entreprenørskab.
Kernen i traditionel undervisning er at overføre kendt viden til elever og studerende. Underviseren er i centrum af denne proces i kraft af underviserens kendskab til den viden, der skal formidles. For at lære effektivt skal elever og studerende aktiveres og inddrages i processen, men det er underviseren der styrer den i kraft af sit forhåndskendskab til fagområdet. Elever og studerende sættes også til at løse opgaver og gennemføre øvelser, men også her er det læreren der styrer og evaluerer.
Denne traditionelle form for undervisning bruges også inden for entreprenørskabsundervisning, når elever og studerende skal indføres i faget. Men kernen i faget er ikke at overføre etableret viden via traditionel underviserstyret undervisning men at skabe og udvikle noget nyt – og med elever og studerende i førersædet. Herved ligner faget kreative fag mere end traditionelle fag.
Underviserens rolle er også anderledes, nemlig facilitator-rollen snarere end ekspert-rollen. Typisk undervises elever og studerende i grupper, hvor deltagerne sammen skaber nye ideer, overvejer muligheder, evaluerer, overvejer fremgangsmåder og tager indledende skridt til at realisere ideerne, fx ved at indhente data fra potentielle brugere der præsenteres for den nye ide eller løsning.
Underviseren starter normalt den kreative proces ved at præsentere elever og studerende for en udfordring eller et problem, som de skal prøve at løse ved at skabe noget nyt. Underviseren faciliterer processen, styrer tidsplanen og hjælper med viden, når deltagerne har brug for den, men det er grupperne, der driver den kreative proces fremad og tager beslutningerne. Underviseren kan med fordel gøre brug af forskellige teknikker, der kan fremme processen, fx lære elever og studerende om principperne i brainstorming og herefter bede dem prøve kræfter med dem i relation til valgte udfordringer.
Til tider ønsker elever og studerende at gå videre ved rent faktisk at skabe en ny organisation eller forretning, selv om dette ikke er det primære formål med undervisningen. Det primære formål er at lære de processer, der indgår i en entreprenøriel proces ved at prøve at gøre det i praksis. Det kan kaldes en simuleret opstartsproces. Det, de får med fra undervisningen, er indsigt i entreprenørielle processer, som mange oplever som spændende, fordi de prøver at skabe noget sammen med andre. Det kan styrke deres motivation for senere i livet at starte noget nyt op. Samtidig øger undervisningen deres chancer for at lykkes med en opstartsproces, fordi de i undervisningen har prøvet at være i processens forskellige faser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.