Entreprenørskab kaldes også iværksætteri og foretagsomhed. Begrebet henviser til skabende økonomisk og organisatorisk aktivitet i samfundet.
Ordet entreprenør kommer af fransk entrepreneur, af entreprendre ’foretage sig’, ’påtage sig’. Det danske ord ’entreprenørskab’ svarer til ’entrepreneurship’ på engelsk.
Traditionelt er entreprenørskab blevet forstået som iværksætteri, altså skabelse af nye virksomheder. I dag bruges begrebet typisk i en bredere betydning, hvor entreprenørskab drejer sig om at opdage/skabe, evaluere og organisere nye muligheder. Det kan være nye forretningsmuligheder men det kan også dreje sig om kunstneriske, miljømæssige og sociale muligheder. Forretningsmuligheder forfølges som oftest via skabelse af en virksomhed, som er underlagt en forrentningslogik, også kaldet profitmaksimering. Kunstneriske, miljømæssige og sociale muligheder forfølges som regel via en frivillig organisation, hvor forrentningslogikken er underordnet kunstneriske og sociale ambitioner. For eksempel musikeres skabelse af jazz og rock traditionerne i 1900-tallet og socialt engagerede menneskers skabelse af hjælpeorganisationer og fritidsforeninger.
De underliggende logikker indebærer dog ikke, at sociale entreprenører alene drives af altruisme og ønsket om at hjælpe andre; og at økonomiske entreprenører alene drives af egennytte og drømmen om at tjene mange penge. Det centrale for begge typer er snarere ønsket om at skabe noget nyt.
Der kan skelnes mellem tre trin i den entreprenørielle process:
Disse tre trin danner grundstammen i en udbredt definition af entreprenørskab, nemlig som ”opdagelse, evaluering og udnyttelse af muligheder for at introducere nye produkter og services, organiseringsmåder, markeder, processer og råmaterialer” (Shane, 2003, s. 4).
Der kan skelnes mellem fire traditioner inden for entreprenørskab:
Pionerer her er Cantillon (1700-tallet), Say (1800-tallet), Knight (1900-tallet), Schumpeter (1900-tallet) og Kirzner (1900-tallet). Cantillon (1684-1734) forstod entreprenøren som en aktør, der udlignede uoverensstemmelser om udbud og efterspørgsel; Say (1767-1832) forstod entreprenøren som organisatoren i økonomien; Knight (1885-1972) så entreprenøren som en person der bærer usikkerheden i økonomien, også ekstrem usikkerhed der ikke kan beregnes på forhånd; Schumpeter (1883-1950) så entreprenøren som en radikal innovator der ved at kombinere noget eksisterende skaber helt nye muligheder og organisationer – hvilket kan lede til forstyrrelse af ligevægten i økonomien og kreativ destruktion i form af skabelse af nye erhvervsområder samtidig med at eksisterende erhvervsområder destrueres; Kirzner (1930-) ser entreprenørens primære rolle som genskaber af ligevægt på markeder præget af uligevægt, drevet af entreprenørens særlige opmærksomhed (på engelsk: alertness) på uligevægte, for eksempel prisforskelle på forskellige markeder for samme produkt.
Denne tradition, der dominerede i 1960’erne og 1970’erne, søger at identificere særlige karaktertræk ved entreprenører i forhold til det normale. Nøglen til at forstå forskellene mellem succesrige og mindre succesrige samfund mener denne tradition er knyttet til social-psykologiske forhold. I tidens løb er traditionen fremkommet med mange bud på de vigtige psykologiske træk for entreprenører, såsom præstationsbehov, energisk forfølgelse af mål, selvsikkerhed og ønsket om at være sin egen chef. Efterhånden kom der så mange bud på særlige træk, at kritikere af traditionen karakteriserede entreprenøren som en ’everyman’.
Her lægges vægten er på selve skabelsen af nye virksomheder og organisationer og den adfærd der knytter sig hertil frem for entreprenøren. ”Who is the entrepreneur? Is the wrong question”, argumenterede William B. Gartner i en vigtig artikel fra 1988. Dannelsestraditionen har fokus på adfærd som forklaring på, at det lykkes nogle entreprenører at skabe en ny organisation mens andre mislykkes, altså de mange forskellige aktiviteter en entreprenør skal udføre og mestre for at lykkes med sit projekt.
Fokus er her på nye muligheder for at frembringe produkter, produktionsmetoder, markeder og reorganiseringer. Entreprenørskab kan dermed forstås som identifikation, evaluering og udnyttelse af muligheder for at introducere nye produkter og services, organiseringsmåder, markeder, processer og råmaterialer. Denne tradition rejser spørgsmålet, hvad en mulighed er. Nogle gange er en mulighed ganske konkret og let at identificere, andre gange er den tåget og kompleks og umulig at fange med en traditionel tankegang med afsæt i kendte mål. I disse tilfælde må entreprenøren lede efter målet med afsæt i de mangesidede ressourcer, han eller hun kan mobilisere. Det kan sammenlignes med at stå foran et åbent køleskab og forestille sig, hvilke måltider der kan laves med de råvarer og ingredienser, det indeholder. Denne proces er radikalt anderledes end den kausale, hvor måltidet (målet) er kendt og opgaven består i at skaffe råvarer og ingredienser og så ellers følge en opskrift.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.