Intraprenørskab kan forstås som entreprenørskab inden for rammerne af en organisation.

Det danske ord ’intraprenørskab’ svarer til ’intrapreneurship’ eller ’corporate entrepreneurship’ på engelsk. Begrebet intraprenørskab er tæt beslægtet med begrebet innovation, specielt radikal innovation.

Intraprenørskab og entreprenørskab

Der er mange lighedspunkter mellem intraprenørskab og entreprenørskab. Begge former drejer sig om at identificere, evaluere og udnytte nye muligheder. Empiriske undersøgelser viser desuden, at intraprenører og entreprenører har næsten identiske karaktertræk, idet de gennemgående er foretagsomme mennesker, der motiveres af at medvirke til at skabe noget nyt og sætte det i værk. Eneste væsentlige forskel ser ud til at være, at intraprenører er mindre tilbøjelige til at tage personlig risiko.

Den afgørende forskel på entreprenørskab og intraprenørskab er rammevilkårene. Entreprenører er i princippet uafhængige, mens intraprenører er afhængige af en organisatorisk kontekst. De indgår i et hierarki, hvor organisationens ledelse godkender projekter og budgetter – og når som helst kan intervenere og lukke et projekt ned.

Inkubatormiljøer

Graden af afhængighed kan dog variere meget. Til tider skaber organisationer en ’rugekasse’, også kaldet inkubator, for nye ideer og tiltag, som har egen ledelse og frigøres fra mange af de normale procedurer i moderorganisationen. Store danske virksomheder har haft sådanne ’rugekasser’ i tidens løb, bl.a. B&O, Danfoss og NKT. Rationalet bag denne delvise adskillelse er, at nytænkning og banebrydende projekter kan blive hæmmet af etablerede rutiner og forståelser i moderorganisationen. Dilemmaet for moderorganisationen består i, at intraprenører i vidt omfang skal ’slippes fri’ for at kunne indfri deres nyskabende potentiale, samtidig med at moderorganisationen skal kunne kontrollere udviklingsprojekterne og vurdere, om finansieringen skal fortsætte eller stoppe.

Konsekvenser af intraprenørskab

Intraprenørskab kan føre til konsekvenser på tre områder (Sharma og Chrisman, 1999):

  • For det første dannelse af nye organisatoriske enheder inden for moderorganisationen, for eksempel et datterselskab eller et nyt forretningsområde. Topledelsen kan efter endt udviklingsproces beslutte af fastholde enheden eller at sælge den. Beslutningen afhænger typisk af, hvor godt den nye enhed matcher de øvrige forretningsområder.
  • For det andet strategisk nyorientering. Det kan dreje sig om sammenlægning af forretningsområder og ændrede kernekompetencer, ressourceanvendelser og konkurrenceparametre.
  • For det tredje organisatorisk innovation. Nye organisatoriske enheder og ændret strategi fører ikke nødvendigvis til innovation af organisationen som sådan. Det kan for eksempel være en ændring af en topstyret og hierarkisk organisation til en mere decentral organisation med bedre plads til nye initiativer.

Intraprenørskab initieret oppefra og nedefra

Initiativet til intraprenørskab kan både komme fra topledelsen (top-down) og fra medarbejdere (bottom-up). Til tider forbereder medarbejdergrupper nyskabende projekter via egne ressourcer og søger først senere topledelsen om godkendelse og støtte til videre udvikling. Topledelsen kan også opfordre medarbejderne til at tænke nyt og stort, både for at opdage nye forretningsområder og for at udvikle en entreprenøriel kultur. Et eksempel er den interne Man-on-the-Moon forretningsplanskonkurrence hos Danfoss.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Sharma, P. & Chrisman, J.J. (1999), Toward a reconciliation of the definitional issues in the field of corporate entrepreneurship, Entrepreneurship theory and practice, 23(3), 11-27.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig