Danmarks første fanebærer ved De Olympiske Vinterlege var ishockeyspilleren Knud Tønsberg i 1948. Den første kvindelige fanebærer var skiløberen Kirsten Carlsen i 1968. Ved Vinter-OL i 2022 var det for første gang muligt at stille med to fanebærere (en mand og en kvinde).
Frans Nielsen og Madeleine Dupont i front for det danske OL-hold ved vinter-OL i 2022. Af Peter Kneffel/DPA/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
danske fanebærere ved De Olympiske Vinterlege
Fanebærere ved Vinter-OL
Skøjteløberen Elena Rigas var Danmarks fanebærer ved Vinter-OL i 2018.
| OL | By | Fanebærer | Idrætsgren |
| 2026 | Milano/Cortina d'Ampezzo | ||
| 2022 | Beijing | Madeleine Dupont og Frans Nielsen | Curling/ishockey |
| 2018 | Pyeongchang | Elena Rigas | Hurtigløb på skøjter |
| 2014 | Sotji | Lene Nielsen | Curling |
| 2010 | Vancouver | Sophie Fjellvang-Sølling | Freestyle skiløb |
| 2006 | Torino | Dorthe Holm | Curling |
| 2002 | Salt Lake City | Ulrik Schmidt | Curling |
| 1998 | Nagano | Helena Blach Lavrsen | Curling |
| 1994 | Lillehammer | Michael Tyllesen | Kunstskøjteløb |
| 1992 | Albertville | Ebbe Hartz | Langrend |
| 1988 | Calgary | Lars Dresler | Kunstskøjteløb |
| 1968-1988 | - | Danmark deltog ikke | - |
| 1968 | Grenoble | Kirsten Carlsen | Langrend |
| 1964 | Innsbruck | Svend Carlsen | Langrend |
| 1960 | Squaw Valley | Kurt Stille | Hurtigløb på skøjter |
| 1956 | - | Danmark deltog ikke | - |
| 1952 | Oslo | Per Cock-Clausen | Kunstskøjteløb |
| 1948 | Sankt Moritz | Knud Tønsberg | Ishockey |
| 1924-1948 | - | Danmark deltog ikke | - |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.