curling

Curling stammer fra 1500-tallets Skotland, hvor det oprindelig blev spillet med flade natursten. Den første egentlige curlingklub, The Duddingston Society, blev stiftet i Skotland i 1795, og omkring 1830 blev de stadig gældende regler nedskrevet.

Indtil 1930 blev curling spillet udendørs på isfrosne søer eller vandløb, men siden er der dukket curlinghaller op, hvor der spilles på kunstig is. Fra Skotland har spillet bredt sig til det meste af verden, men det er mest udbredt i Europa, Canada, det nordlige USA og Japan.

Hvert curlinghold har en kaptajn eller skipper, som normalt bestemmer holdets taktik og spillernes rækkefølge. Spillernes udstyr består ud over spilletøj af et par specialsko, to sten og en kost.

På den ene sko er der en gummisål, som bruges, når spilleren sætter af eller skal stoppe på isen. På den anden sko er der en glidesål, som kan være lavet af teflon® eller et andet glat materiale.

Stenene er runde og konkave i top og bund. En bolt gennem centerhullet skrues i et særligt håndtag, der bruges, når stenen sættes (skubbes). Med kosten fejes isen foran stenen dels for at fjerne løs is, fugt og urenheder, dels for at gøre isen glat vha. varmeudviklingen. Dermed roterer stenen ikke så meget og glider hurtigere.

Fejningen kan få en sten til at glide 6-8 m længere, end hvis der ikke var blevet fejet. Skipperen bruger også sin kost som sigtemærke for de øvrige spillere for at markere, hvor stenen ønskes placeret. I Europa anvendes oftest koste af hestehår eller kunstprodukter, mens koste i Canada og USA ofte er "heksekoste" af majsstrå.

Alle spillere skal sætte to sten, og de to holds spillere skiftes til at sætte én hver. Når en spiller sætter sin sten, drejer han eller hun stenens håndtag med uret (inhand) eller mod uret (outhand), og stenen vil rotere i den retning, den er sluppet. Taktisk forsøger de to hold at sætte så mange sten som muligt i cirklen, huset, samtidig med at en eller flere sten forsøges sat for at gardere (dække for) placeringen.

Når alle spillere har sat deres sten, er der spillet en ende, og resultatet gøres op. Det vindende hold får et point for hver sten i huset, som står nærmere dets centrum end modstanderens bedst placerede sten. En mesterskabskamp spilles over ti ender, men et mindre antal ender kan også aftales.

Curling kan også spilles af én person, figurspil, og indebærer, at en eller flere sten er placeret i huset på en bestemt måde, hvorefter spilleren skal slå stenen/stenene ud af huset.

I Danmark er der ca. 1.000 aktive spillere fordelt på 16 curlingklubber (2015). Klubberne er organiseret i Dansk Curling Forbund (DCF), der blev stiftet i 1970 og har været medlem af Danmarks Idrætsforbund siden 1977. DCF er medlem af Europæisk Curling Federation (ECF), stiftet i 1975, og World Curling Federation (WCF), stiftet i 1966.

Hvert år afholdes der EM, og de syv bedste hold herfra deltager i VM det efterfølgende år. Der har været afholdt VM for herrer siden 1959 og for kvinder siden 1979. Det danske kvindelandshold vandt VM i 1982 og EM i 1994 og igen i 2022. Såvel herrelandsholdet som kvindelandsholdet har desuden vundet flere sølv- og bronzemedaljer ved både EM og VM.

Efter at have været demonstrationssport i 1924, 1932, 1988 og 1992 blev curling optaget på det olympiske program ved De Olympiske Vinterlege i 1998 i Japan. Her vandt det danske kvindelandshold sølv – de første og hidtil eneste danske medaljer ved et vinter-OL – hvorved sporten fik øget opmærksomhed i Danmark.

• Dansk Curling Forbund