bushido

Bushido var et japansk moralkodeks for krigerklassen, samuraierne. Bushido omfatter krigskunst, æresfølelse og samuraiens loyalitet over for sin herre (daimyo), udtrykt blandt andet i pligten til at dø for ham.

Igennem middelalderens krigsførelse (ca. 1200-1600) udvikledes bushido gradvis og blev i Tokugawa-shogunatet (1603-1868) under indflydelse af nykonfucianismen en forbilledlig dyd. Dette feudale moralkodeks undergik i 1890'erne en stor forandring, idet kejseren erstattede daimyoen, og den nye Meiji-hær samuraien. Nu blev bushido hele befolkningens ideelle moral.

Baggrunden for bushido blev søgt i historiske tekster som Syvogfyrre ronin og Hagakure, oprindelsen endog i japansk mytologi, og tidens helte og martyrer, for eksempel Takamori Saigo og Shoin Yoshida blev rollemodeller. Ophavsmændene til moderne imperial bushido var Tetsujiro Inoue, men også Inazo Nitobe, hvis bog på engelsk "Bushido: The Soul of Japan" (1900) gjorde begrebet verdenskendt. Dog sammenlignede han bushido med europæisk riddervæsen, en sammenligning, som ikke faldt i god jord hos nationalisterne i Japan. Ideologien blomstrede efter sejre i krige mod Kina (1894-1895) og mod Rusland (1904-1905).

I 1930'erne blev bushido en del af kokutai-læren og blev indprentet hele befolkningen gennem krigspropagandaen, blandt andet i bogen "Kokutai no hongi" (1937), som blev trykt i millioner af eksemplarer. Om virkningen på soldater i felten er der delte meninger. Befalingen at begå selvmord for at undgå tilfangetagelse blev for eksempel ikke altid overholdt, og slet ikke bushidos befaling om at behandle modpartens krigsfanger skånsomt. Under 2. Verdenskrig blev specielt kamikazepiloternes kampmoral udlagt som udtryk for bushido, hvilket heller ikke altid var tilfældet.

I efterkrigstiden blev bushido af mange genfortolket som grundlaget for 1970'ernes og 1980'ernes arbejdsmoral og som årsag til den stærke økonomiske vækst, Japan oplevede. Et dramatisk udtryk for den militære vinkel på ideologien indtraf, da den verdenskendte forfatter Yukio Mishima i 1970 stod i spidsen for et mislykket kupforsøg for at fremtvinge landets genoprustning. Efterfølgende begik han selvmord (seppuku), og hans handling medførte kun hovedrystning.

I 2000-tallet har Japan oplevet flere kriser, blandt andet den verdensomfattende økonomiske krise i 2008, som ramte landet hårdt, og endnu engang har højrefløjspolitikere slået til lyd for, at bushido-værdierne, for eksempel opofrelse og loyalitet, skulle indføres i uddannelsessystemet, dog uden resultat.

I moderne tid er bushido blevet dyrket i tegneserier (manga) og tegnefilm (anime), og for eksempel er Shoin Yoshidas liv blevet en TV-serie. Læremestre i kampsport som kendo og judo har gennem tiden også været påvirket af bushido.