Daimyo, (af jap. dai 'stor' og myo 'navn', af myoden 'privatejet jord'), fællesbetegnelse for større japanske jordbesiddere, opstået i Heian-perioden (794-1185). Daimyoerne etablerede sig frem til 1500-t. med militær magt og vasaller under sig, og Tokugawa-shogunatet (1603-1868) byggede sin nationale kontrol på et system af daimyoer, der holdt hinanden i skak. I 1700-t. blev systemet svækket af sociale og økonomiske problemer, og efter Meiji-restaurationen afløstes daimyoernes len i 1871 af et nationalt system af præfekturer. De tidligere daimyoer blev gjort til en klasse af adelige.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.