Faktaboks

Inazo Nitobe

Nitobe Inazo

Født
1. september 1862, Morioka, Japan
Død
15. oktober 1933, Victoria, British Columbia, Canada
Inazo Nitobe, fotograferet år 1900
Inazo Nitobe, fotograferet år 1900.

Inazo Nitobe var den mest kendte japanske forfatter i vesten i sin levetid. Han var diplomat og arbejdede for Folkenes Forbund i Geneve fra 1920.

Inazo Nitobe var kritisk overfor den tiltagende militarisme i 1930'ernes Japan og beklagede Japans udmelding af Folkenes Forbund i 1933. Hans karriere omfattede også en række poster på universiteter i Japan og i vesten. Han var kristen og amerikansk gift.

Inazo Nitobe er mest kendt for værket Bushido: The Soul of Japan (1899), skrevet på engelsk, et værk, som blev meget populær i vesten. Dette på trods af, at hans fremstilling af bushido i høj grad er en konstruktion, en opfundet tradition, påvirket af europæisk ridder-ideologi. Bogen blev kritiseret i Japan, og først i 1980'erne blev den også en bestseller i Japan.

I Norden udkom bogen oversat til norsk allerede i 1905, til svensk i 1906, og i Danmark påvirkede han for eksempel forfatteren Karl Larsen (Japansk aand (1910)).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig