Kokutai er en japansk religiøs-politiske ideologi med baggrund i shinto-religionen, som hævder landets guddommelighed.
Japansk, af koku 'land, stat' og tai 'krop'.
Læren går tilbage til Japans oldtid og blev især fremmet af myndighederne i Meiji-tiden (1868-1912) og blev fastholdt som Japans selvopfattelse indtil afslutningen af 2. Verdenskrig, blandt andet gennem indoktrinering i Japans undervisningssystem.
Indoktrineringen nåede sit højdepunkt med den statsstøttede udgivelse af lærebogen til faget etik, Kokutai no hongi, "Principper vedrørende den nationale enhed", i 1937. Alle religioner skulle underkaste sig ideologien, som indebar opfattelsen af Japan som et guddommeligt land, hvis overhoved var kejseren, der var shinto-gudinden Amaterasus efterkommer.
Der ligger i begrebet både en opfattelse af, hvordan Japan indenrigspolitisk skal organiseres — en hierarkisk samfundsstruktur, hvor enhver kender sin plads og loyalt bakker kejserdyrkelsen op — og en opfattelse af Japan som alle andre stater overlegen. Dette betyder samtidig, at den japanske kultur opfattes som fundamentalt anderledes og også bedre end alle andre kulturer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.