Yukio Mishima

Yukio Mishima var en japansk forfatter og dramatiker. Med en forkærlighed for det dekadente og under indflydelse af Raymond Radiguet og Oscar Wilde debuterede Yukio Mishima som 16-årig med novellen "Skoven i fuldt flor" (1941).

Under Stillehavskrigen udviklede han en nihilistisk poetik om altings opløsning, som var fast forankret i traditionel japansk æstetik. For ham blev Japans efterkrigstid ikke en periode præget af frihed og demokratisering som for de fleste, men oplevet som degenererede og demoraliserede årtier.

Efter at han med romanen En maskes bekendelser (1949, dansk 1992) om en mand, der skjuler sin homoseksualitet, var blevet anerkendt som en førende forfatter, ville han realisere en livsfilosofi, der gennem nihilisme og død søger efter erotisk ekstase, udtrykt i hans fiktive værker, fx mesterværket Det gyldne tempel (1956, dansk 1965) om en ung munk, der sætter ild på det gyldne tempel.

Mishimas omfattende produktion rummer desuden talrige romaner som Bølgeslag (1954, dansk 1967), Efter festen (1960, dansk 1964) og Sømanden der pådrog sig havets vrede (1963, dansk 1968) samt en række skuespil, bl.a. Fem moderne No-spil (1956, dansk 1964) og Marquise de Sade (1965, dansk opførelse 1989).

Siden 1960 var Yukio Mishima optaget af den ultranationalistiske tanke, og i sine sidste år udviklede han en handlingens filosofi, som gør rede for fusionen af fiktion og virkelighed, sideløbende med udgivelse af tetralogien Frugtbarhedens hav (1965-1970). Samme dag han blev færdig med bogen, begik han efter et mislykket kupforsøg rituelt selvmord, ligesom sin romanfigur.