Faktaboks

Raymond Radiguet
Født
18. juni 1903, Saint-Maur
Død
12. december 1923, Paris

Raymond Radiguet var en fransk forfatter, som kun nåede at færdiggøre to små psykologiske romaner i klassisk fransk tradition, før han døde af tyfus. Han skrev først digte, færdedes i det parisiske kunstnermiljø og var en nær ven af Jean Cocteau.

Le Diable au corps (1923, dansk Djævlen i Kroppen, 1923, filmatiseret 1947 med Gérard Philipe i hovedrollen), skildrer en gymnasieelev, som fysisk, men ikke psykisk, er moden til at gennemleve et kærlighedsforhold. Romanen er delvis selvbiografisk. Le Bal du comte d'Orgel (posthumt 1924, dansk Grev d'Orgels Bal, 1943) analyserer prisen for at give afkald under lignende forhold og befinder sig i den franske psykologiske romans tradition (jævnfør La Princesse de Clèves ).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig