Fra venstre: Gren med bladar, sorte knopper og hængende frugter; bladet, der er sammensat af et ulige antal småblade; gren med hanblomster og herunder gren med hunblomster. Yderst th. øverst detalje af hanblomster med røde støvknapper indeholdende gult pollen; i midten en tvekønnet blomst med to støvknapper og et tvedelt støvfang, nederst hunblomsternes sterile støvknapper og lilla støvfang.

.

Ask er en slægt af træer i olivenfamilien. Der kendes knap 60 arter, som hovedsagelig er udbredt på den nordlige halvkugle. Træerne har modsatte, oftest uligefinnede blade og vingede nødder.

Faktaboks

Også kendt som

Fraxinus

Almindelig ask

Kvist af ask (Fraxinus excelsior) med de karakteristiske sorte knopper.

.

Ask eller almindelig ask (Fraxinus excelsior) er vildtvoksende i Nordeuropa; den kan om vinteren kendes på den grå bark og de sorte knopper, der springer ud omkring 1. juni. Den blomstrer før løvspring; de små, stærkt reducerede blomster sidder i mangeblomstrede toppe. Blomsterne er vindbestøvede; de mangler bæger- og kronblade og kan være både tvekønnede, hanlige og hunlige. De tvekønnede blomster har to støvblade med violette støvknapper og et to-talligt frugtanlæg.

Voksested

Ask kan i danske skove under gunstige forhold blive indtil 40 m høj. Træarten opnår optimal udvikling på dybgrundet, næringsrig muldbund med bevægeligt grundvand. Askeskov findes derfor ofte på forholdsvis små arealer eller som indblanding i bevoksninger af bøg eller eg.

Asken er et lystræ, hvorfor der i askeskov kan være en rig undervækst af forskellige buske samt en frodig og artsrig nitrat-elskende urtevækst, bl.a. almindelig bingelurt, hvid og gul anemone, vorterod, firblad, ægbladet fliglæbe og i visse egne hulrodet lærkespore og fladkravet kodriver; af buske bl.a. hæg, ribs, hassel, hyld og benved. Træernes stammer dækkes ofte af typiske arter af mosser.

Udnyttelse

En del askeskov blev førhen drevet med stævning, men de fleste bevoksninger af ask drives i almindelig højskovsdrift (se skovdyrkning). Enkelte steder indgik asken tidligere i en form for mellemskovdrift, hvor man lod enkelte store træer stå og fældede underskoven med mellemrum. Der er omkring 17.000 ha ask i Danmark (2014).

Veddet er sejt og stærkt og anvendes til skafter til redskaber, sportsredskaber, møbler, parketstave og bundgarnspæle. Den årlige danske hugst er på 60.000-70.000 m3.

Som prydtræ anvendes ask til større forhold. Almindelig ask findes i flere sorter med afvigende vækst- og bladform; mest kendt er hængeask, der ofte ses på kirkegårde. En sydeuropæisk art, mannaask (F. ornus), har hvide, duftende blomster.

Asketoptørre

Ask i Danmark har siden 2000-tallets begyndelse været ramt af en ny og meget alvorlig sygdom, som kaldes asketoptørre. Sygdommen skyldes en svamp, som bl.a. findes på bladstilken. Svampen angriber også skudspidser, grene og den øverste del af stammen og bevirker, at toppen på angrebne træer tørrer ud. Nogle træer er helt eller delvis modstandsdygtige over for sygdommen, mens andre gradvis dør. Nogle steder er asketoptørre årsag til, at hele askebevoksninger dør eller må fældes, før de er hugstmodne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig