Mosgruppen omfatter bladmosser, sortmosser og tørvemosser. Hos bladmosser har sporehuset oftest et låg, som løsnes, når en række celler langs randen ruller af; mundingen er hyppigt omgivet af 1-2 kranse af tænder, et peristom, hvis udformning spiller en stor rolle for udredningen af gruppens afstamningsforhold (fylogeni). Sporehuset har som regel forneden luftrum, der ved spalteåbninger står i forbindelse med omgivelserne; bl.a. derfor formodes sporofytten at udføre fotosyntese. I den øvre del findes det cylindriske, sporedannende væv omkring kolumella.
Sortmosser er en lille gruppe med kun én slægt, Andreaea, sortmos. Den tidlige mosplante, protonema, er kun svagt opdelt i stængel og blade, og stænglen har spredte slimhår. Sporehuset mangler spalteåbninger og løftes på en gametofytstilk, et pseudopodium. Nær sortmosser står slægterne Takakia og Andreaeobryum, samlet i gruppen Takakiidae, men disses systematiske forhold er ikke helt afklaret.
Tørvemosser afviger fundamentalt, ved at sporerne dannes ud fra et andet væv end hos de øvrige grupper. Sporehuset er sidestillet, løftes op fra gametofytten på et pseudopodium og omgives i begyndelsen af en lille hætte, kalyptra, der hurtigt tørrer væk. Sporehuset åbner sig eksplosionsagtigt. Stænglen bærer oftest 3-8 grene i bundter i hjørnet af hvert fjerde stængelblad, og bladene har et cellemønster af levende celler med kloroplaster, mere eller mindre omgivet af døde hyalinceller, der forsyner de levende celler med vand. Vand ledes hos nogle arter op til vækstpunktet via en kappe af hængende grene, hos andre via store, tomme, perforerede celler på stænglens yderside.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.