Ægbladet fliglæbe (Neottia ovata).

.

Fliglæbe er en slægt af orkidéer, der omfatter ca. 73 arter fra især tempererede egne på den nordlige halvkugle. Slægten var tidligere delt i Neottia og Listera.

Faktaboks

Også kendt som

Neottia

Arterne er jordboende og har uanseelige grønne eller rødbrune blomster med en to-fliget læbe (største kronblad). Støvkøllerne, pollinierne, fæstnes til bestøvende insekter vha. klæbestof, der udskilles eksplosivt ved berøring af en særlig del af støvfanget.

Der findes tre arter i Danmark: ægbladet fliglæbe (N. ovata), hjertebladet fliglæbe (N. cordata) og rederod (N. nidus-avis). Ægbladet fliglæbe er den meste almindelige. Den har to 5-10 cm lange, ægformede blade midt på stængelen og er ikke sjælden som skovbundsplante i muldrige løvskove.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig