Hulrodet lærkespore (Corydalis cava) i Suserup Fredskov, Midtsjælland. Arten er den almindeligste lærkesporeart i Danmark. Her ses de to farveformer, en purpur og en sjældnere hvid, som vokser sammen i næringsrig muldbund i skov og krat. Blomsterne udsender en kraftig duft, der tiltrækker bestøvende bier, som ikke skelner mellem de to farveformer. De nye skud kommer frem i marts fra en rodknold, der er hul hos gamle planter. Blomstringen foregår især i april, og frugterne modnes i maj. I juni er planten helt visnet ned.

.

Lærkespore er en slægt af en- eller flerårige urter i valmuefamilien. Der kendes mere end 500 arter, hvoraf flere forekommer i Danmark. Mest almindelig er hulrodet lærkespore (Corydalis cava), der optræder som en talrig forårsblomst på næringsrig jordbund i skove, parker og krat. Enkelte arter er forvildet fra dyrkning.

Faktaboks

Også kendt som

Corydalis

De er udbredt i tempererede områder på den nordlige halvkugle, i Sydafrika og især i Himalaya. Mange har underjordisk knold. Blomsten har to ydre kronblade, det ene med nektarspore, og to indre kronblade, som skjuler støvfang og to knipper af støvdragere, der hver består af to halve og en hel støvdrager.

Planterne er rige på alkaloider, men nogle har spiselig knold. Slægten har kun ét kimblad, selv om den tilhører de tokimbladede. Frugten er en grøn kapsel med få frø, der er forsynet med et olielegeme, elaiosom, som ofte spredes af myrer, der æder olien.

Navnet lærkespore benyttes også om bl.a. klatrende lærkespore (Ceratocapnos claviculata) og den dyrkede gul lærkespore (Pseudofumaria lutea).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig