Antiføderalister var politisk bevægelse i USA, som i årene 1787–1789 bekæmpede føderalisternes udkast til en forfatning. Den centrale årsag til deres modstand var, at unionen ville give centralregeringen øgede magtbeføjelser — ikke kun på bekostning af de enkelte delstaters handlefrihed, men også til gene for lokale sammenslutninger.

Antiføderalister og føderalister

Efter Den Amerikanske Revolution (1775-1783) støttede bevægelsens tilhængere et løst samarbejde mellem enkeltstaterne i modsætning til unionstilhængerne, fx George Washington og Alexander Hamilton, der gik ind for en stærk centralmagt. I forfatningskampen blev unionstilhængerne kaldt føderalister.

Antiføderalister efter forfatningen

Efter at USA's forfatningen var blevet vedtaget i 1789, blev antiføderalisterne navnet på tilhængere af det parti, Thomas Jefferson ledte.

Senere kaldte partiets tilhængere sig republikanere. De udgjorde grundstammen i det, der senere skulle blive Det Demokratiske Parti.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig