Vestermarie Kirke

Kirkegården har mod syd en stor udvidelse, der angiveligt er fra anden halvdel af 1800-tallet, hvor man også omsatte kirkegårdens mure i kløvede kampesten. Som i så mange andre bornholmske kirkegårdsmure sidder der jernringe, hvortil gårdejerne kunne binde deres heste. Hovedindgangen med kørelåge er fra vestsiden, syd for tårnet.

Kirken er en historicistisk bygning af arkitekt Mathias Bidstrup (1852-1929), som er opført i årene 1883-1885, hvor den erstattede en romansk kirke. Den nuværende kirke består af et nyromansk kor med en apsis, et skib og et tårn, som er opført i rødlige granitkvadre med hjørner og indfatninger af grålige granitkvadre.

Kirken står i blank mur med synlige sten, og bortset fra apsissens blytag står den med skifertage.

Apsissen har midt i muren et mindre vindue med firbladet form. I hver af korets langmure er der et højt, rundbuet vindue med blyindfattede ruder og kraftig sålbænk, og i skibets langmure er der fem vinduer. I skibets østlige gavl er der syd for koret en præstedør, og i rygningen over gavlen er der en skorstenspibe med pyramidetag.

Tårnet er bygget ind i midten af skibets vestlige gavl. I murfladerne er der lyssprækker, og murfladerne har alle i toppen store glamhuller, dvs. vinduer, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Øverst har tårnet et stejlt pyramidetag, som krones af et kors. Nord og syd for tårnet er der mod skibets gavl mindre sidebygninger med flere lyssprækker i.

I bunden af tårnets vestlige mur er kirkens hovedindgang. Den er udformet som en dybtliggende, rundbuet portal med trekvartsøjler og et segmentformet overfelt med et relief af et keltisk kors. Flammerede dobbeltdøre giver adgang til tårnets underrum, der gør tjeneste som vindfang.

I det indre står kirkens mure hvidmalede. Apsissen har halvkuppelhvælv, mens skibet og koret har et højt kassetteloft med farverige bemalinger. I skibet er der indbyggede pulpiturer, dvs. ophøjede gallerier til kirkegængere, sangere eller orgel. Skibets og korets gavle har høje, rundbuede kor- og apsisbuer med fremtrædende bemalinger. Som sådan fremstår rummet en anelse tungt, dog levende og mangefacetteret.

På kor- og apsisbuen er der på buernes for- og indersider kalkmalerier fra perioden omkring kirkens opførelse. De består af geometriske mønstre og ornamentale borter med plantemotiver. I korbuen veksler kors indfattet i firpasformede felter med Kristusmonogrammer i felterne.

Apsissens hvælv er malet blåt, og det lader til blive afsluttet af en smal mæanderbort.

Kirkens inventar bærer præg af perioden omkring kirkens genopførelse i slutningen af 1800-tallet. Der er dog genstande, som er ældre. Det gælder blandt andet de sengotiske alterstager, en lysekrone fra anden halvdel af 1600-tallet og kirkens klokker fra henholdsvis 1500- og 1600-tallet.

Døbefonten af kalksten er et senromansk arbejde fra Gotland. Den tilhører den såkaldte keglestubstype.

Fra 1880’erne stamme angiveligt pulpiturerne, prædikestolen og kirkebænkene. Mod skibets vestlige gavl er orgelpulpituret, og langs skibets nordlige og sydlige langmure er pulpiturerne til kirkegængere. Pulpiturernes søjler har terningkapitæler og vulstdekorerede konsoller, mens de på brystningen har balustre og tværstokke med dekoration af nitter.

På pulpiturerne er der enkle, lystmalede bænke med åben ryg uden gavl. I skibet er brunmalede bænke med blå hynder og gavle i hver ende med rundstok på siden og dobbelte kugler på topstykket.

Prædikestolen har en ottekantet karnap med glatte fyldingsfelter. Den står på fire søjler med terningkapitæler. Stolen har en tilhørende himmel. Alt dens træværk er bejdset mørkt.

Altertavlen har en arkitektonisk ramme med trekantgavl, et stort, rundbuet felt og til siderne slanke, snoede søjler. I midten er der et maleri af Jesus i Getsemane have, som er signeret Anton Dorph 1885.

På den nordlige side af triumfmuren hænger der et kors af keramik, som er udført af kunstneren Paul Høm (1905-1994) i 1985.

Det kan nævnes som en kuriositet, at man til den tidligere kirke i 1738 anskaffede træ og en lænke til en gabestok, som må have været opsat ved kirken.

På kirkegården er der opstillet seks runesten, hvoraf flere er fundet på gårde i sognet.

Den første bærer indskriften, ”NN., Broder (og) X rejste dette kummel efter Y ... og efter deres broder (Eskil). Gud hj(ælpe deres sjæle)”.

På den anden står der: ”Thorsten og Sven rejste (stenen) efter deres fader Alvin og efter deres broder Thorlak. Gud og Guds moder hjælpe deres ånd”.

Den tredje har teksten: ”Gilling rejste (denne sten efter NN.) sin (broder). Gud hjælpe hans sjæl”.

På den fjerde lyder indskriften: ”Sven(?) ... og Tole og Vifrid, de ligger under de[nne sten (el. lign.) ... NN. gjorde el. lign.] stenen”.

Den femte blev fundet i 1884 i forbindelse med den gamle kirkes nedrivning. Stenen er rejst af Asvalde efter broderen Alver, men betydningen er ikke klar.

På den sjette er stenens overflade stærkt forvitret, og indskriften er ulæselig.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• sogn
• provsti
• stift
• Københavns Domkirke
• oversigt over folkekirker i Bornholms Regionskommune

• Danmarks Kirker
• Vestermarie Kirke på sogn.dk
• Moderne Kirkekunst